Thumbnail Samsung and Google Give First Look at New Intelligent Eyewear
Hjem RETAILNYE PRODUKTERSamsung og Google viser nye intelligente briller frem for første gang

Samsung og Google viser nye intelligente briller frem for første gang

Af Redaktionen

De nye briller er skabt sammen med Gentle Monster og Warby Parker og fusionerer kunstig intelligens med hverdagsaccessories.

Samsung Electronics og Google har netop løftet sløret for deres nye intelligente briller, også kaldet smart glasses[1], ved Google I/O 2026, hvor to premium modeller er vist frem.

Brillerne er skabt i samarbejde med Gentle Monster og Warby Parker og er designet til at spille sammen med mobiltelefonen via stemmekommando og klar forbindelse i et velkendt design.

Partnerskabet og de nye briller forener banebrydende AI-funktioner med komfort og stil og er kombinationen af Samsungs førende position inden for hardwareudvikling og Googles AI-teknologi med førsteklasses brilledesign. Hvert brille-brand bidrager med sin helt egen designfilosofi til brillen. Gentle Monster er kendt for sin lange historie med modebriller og præsenterer stiltyper, der føles banebrydende men alligevel med en raffineret æstetik, mens Warby Parker står for forfinede og tidløse designs.

De nye briller er udviklet til at forstå omverdenen og yde støtte i hverdagen, samtidig med at brugerne har hænderne fri og kan holde blikket rettet fremad. Brugerne kan få hjælp til navigation ved blot at spørge Gemini, modtage personlige forslag, som caféforslag på gåturen, eller endda afgive bestillinger til afhentning undervejs. Brugere kan også modtage notifikationsreferater og tilføje arrangementer til kalenderen.

Andre funktioner omfatter realtidsoversættelser med lyd, der matcher talerens stemme, samt muligheden for at oversætte tekst på menukort eller skilte i synsfeltet. Enheden fungerer problemfrit inden for Samsung Galaxy-økosystemet og hjælper brugerne med at administrere hverdagens opgaver eller ubesværet tage fotos – alt sammen uden at tage deres telefon frem.

Thumbnail Samsung and Google Give First Look at New Intelligent Eyewear”Disse smart glasses udgør et vigtigt skridt i Samsungs vision for kunstig intelligens” sagde Jay Kim, Executive Vice President og leder af Customer Experience Office i Mobile eXperience (MX) Business hos Samsung Electronics. ”Med denne nye formfaktor inden for kunstig intelligens udvider vi yderligere økosystemet af Samsung Galaxy-enheder, hvor hver enhed er optimeret til at levere unikke AI-oplevelser, der passer bedst til den pågældende form.”

”Brillerne udgør et stort skridt fremad i vores fælles vision med Samsung om at gøre AI mere nyttig og tilgængelig i hverdagen” sagde Shahram Izadi, vicepræsident og general manager for Android XR hos Google. ”Ved at kombinere det bedste fra Googles AI og Android-økosystemet med Samsungs førende position inden for mobil hardware og Gentle Monster og Warby Parkers eksklusive design hjælper vi brugerne med at forblive forbundne og modebevidste på en mere naturlig og håndfri måde.”

”De [brillerne] skal være lige så udtryksfulde, som de er teknologisk avancerede” sagde Hankook Kim, grundlægger og administrerende direktør for Gentle Monster. ”Vores vision var at forene mode og teknologi på en måde, der fremstår dristig, smuk og menneskelig, og dermed introducere Gentle Monsters banebrydende designidentitet ind i Samsungs nye æra af smart glasses i samarbejde med Samsung og Google.”

”Briller er noget meget personligt, og derfor er hver eneste detalje afgørende, når man integrerer avanceret teknologi i et stel, som folk bærer hver dag,” siger Dave Gilboa, medstifter og med-CEO hos Warby Parker. ”Vores smart glasses er designet til at føles intuitive og kombinerer Warby Parkers karakteristiske design med præcisionsoptik og enestående komfort, så folk kan holde fokus på det, der foregår lige foran dem.”

De første kollektioner af intelligent brilleudstyr forventes at blive lanceret i efteråret på udvalgte markeder, og yderligere detaljer vil blive offentliggjort i de kommende måneder.

[1] Tilgængeligheden kan variere afhængigt af markedet, og produktet vil ikke være tilgængeligt i Norden. Alle funktioner, egenskaber, specifikationer og øvrige produktoplysninger i dette dokument, herunder, men ikke begrænset til, produktets fordele, design, komponenter, ydeevne, tilgængelighed og egenskaber, kan ændres uden varsel.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>