Nordiske banker oplever stigende svindeltab, men frygter mere for omdømmet end for bundlinjen
Hjem FINANSNordiske banker oplever stigende svindeltab, men frygter mere for omdømmet end for bundlinjen

Nordiske banker oplever stigende svindeltab, men frygter mere for omdømmet end for bundlinjen

Af Redaktionen

En ny undersøgelse blandt 100 ledere inden for svindel- og hvidvaskbekæmpelse samt compliance i nordiske banker viser, at to ud af tre vurderer, at svindeltabene i deres bank stiger.

Selv om tabene er betydelige, er det især omdømmet, som banklederne bekymrer sig om. 68 procent svarer, at de stigende svindelsager er værre for eller mindst lige så skadelige for tilliden som for bankens økonomi.

Fire ud af ti ledere i undersøgelsen oplyser, at deres årlige tab til svindel nærmer sig 250 millioner kroner i Norden. Det er højere end i alle andre lande, BioCatch har undersøgt, med undtagelse af Nederlandene. Lidt over to tredjedele af respondenterne er bekymrede for, hvad dette betyder for kundernes tillid, og bekymringen er størst hos de mindre banker og finansielle institutioner. Bekymringen for de økonomiske konsekvenser og tab stiger med bankens størrelse.

Undersøgelsen viser desuden, at den negative udvikling med svindelsager bliver yderligere udfordret af fragmenterede arbejdsgange, manuel arbejdsbelastning og mangel på medarbejdere. Trods moderne teknologiers bidrag til digital sikkerhedskontrol, står bankerne stadig med et ansvar for at verificere den digitale bankadfærd, som når borgere fx bruger tro-trins-godkendelser, mener svindelekspert:

Nordiske banker oplever stigende svindeltab, men frygter mere for omdømmet end for bundlinjen

Gareth Williams, svindelekspert hos BioCatch i Norden

– MitID og lignende teknologier har bidraget til at gøre digitale banktjenester sikre og tilgængelige i hele Norden, men en vellykket autentificering kan ikke fortælle en bank, om en kunde er blevet manipuleret til at gennemføre en betaling. I takt med at ansvarsreglerne ændrer sig, skal banker se ud over spørgsmålet om, hvorvidt den rette person har godkendt en transaktion, og i stedet forsøge at forstå, hvad der fik personen til at handle, siger Gareth Williams, svindelekspert hos BioCatch i Norden.

Iblandt undersøgelsens respondenter svarer knap ni ud a ti ledere, at de som minimum er ”fortrinsvis klar” til de nye regler om ansvar for manipulerede betalinger. Kun to procent svarer, at de slet ikke er klar.

Andre resultater fra undersøgelsen

 ’Social engineering’ dominerer som svindelmetode

Mere end halvdelen af respondenterne placerer sociale medier blandt de tre mest almindelige kanaler, som svindlere bruger til at nå deres ofre, tæt fulgt af telefonsamtaler, som nævnes af næsten halvdelen.

Stor tillid til tiltagene

På trods af den negative udvikling udtrykker de adspurgte ledere fortsat tillid til deres tiltag mod svindel. Otte ud af ti vurderer deres nuværende kontroller som effektive, og næsten halvdelen beskriver dem som meget effektive.

Bankerne er klar til næste fase af digitale banktjenester

Næsten ni ud af ti respondenter svarer, at deres virksomhed i vid udstrækning er klar til de nye ansvarsregler for manipulerede betalinger, der er knyttet til digitale ID-systemer som BankID.

Undersøgelsen er udviklet af BioCatch, som forebygger svindel og økonomisk kriminalitet ved at genkende mønstre i menneskelig adfærd.

 

Om BioCatch

BioCatch forebygger svindel og økonomisk kriminalitet ved at genkende mønstre i menneskelig adfærd og løbende indsamle mere end 3.000 anonymiserede datapunkter – tastatur- og museaktivitet, adfærd på berøringsskærme, brug af AI-agenter, enheder med fjernet sikkerhedsbegrænsning (jailbreak) og meget mere – når personer interagerer med deres digitale bankplatforme.

Med disse input vurderer BioCatch’ AI- og maskinlæringsmodeller løbende både brugerens hensigt og tegn på tvang eller manipulation gennem hvert millisekund af hver digital banksession. Det gør bankerne i stand til at skelne mellem den kriminelle og den legitime bruger i realtid. Indsigter fra hele netværket af BioCatch-institutioner styrker yderligere kraften og nøjagtigheden af denne risikovurdering i realtid.

Ved udgangen af første halvår 2026 anvendte mere end 370 finansielle institutioner BioCatch-løsninger. Løsningerne analyserede 19 milliarder brugersessioner om måneden og beskyttede mere end 760 millioner brugere på over 1,8 milliarder enheder verden over mod svindel og økonomisk kriminalitet.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>