ded967ac e5a9 4564 a048 01bfb06b3693 3wrw3
Hjem FINANSDanske Bank når bedste placering nogensinde blandt business-studerende i Danmark

Danske Bank når bedste placering nogensinde blandt business-studerende i Danmark

Af Redaktionen

I Universums nye måling for 2026 går Danske Bank frem til en 5. plads blandt business-studerende i Danmark og en 12. plads blandt it-studerende.

Det er bankens bedste resultat nogensinde blandt business-studerende og samtidig den bedste placering blandt it-studerende i flere år.

I den årlige undersøgelse fra den internationale analyse- og rådgivningsvirksomhed Universum, som kortlægger hvilke arbejdspladser studerende i Danmark helst vil starte deres karriere i, fortsætter Danske Bank den positive udvikling. I 2026 går banken frem fra en 7. til en 5. plads blandt business-studerende og fra en 14. til en 12. plads blandt it-studerende. Fremgangen blandt it-studerende er især bemærkelsesværdig, fordi finanssektoren ikke traditionelt opfattes som et oplagt valg blandt unge med it-faglig baggrund.

ded967ac e5a9 4564 a048 01bfb06b3693 3wrw3Dermed fortsætter Danske Bank den opadgående udvikling i Danmark for fjerde år i træk, og placeringen som nummer 5 blandt business-studerende er bankens bedste nogensinde i denne gruppe. Danske Bank er samtidig den højest placerede virksomhed i finanssektoren blandt business-studerende.

Resultatet peger på, at Danske Bank i stigende grad appellerer til unge med forskellige faglige profiler.

“Vi er selvfølgelig rigtig glade for resultatet. Når flere studerende ser Danske Bank som et attraktivt sted at starte deres karriere, så tager vi det som et vigtigt skulderklap. Men vi ved også godt, at den interesse ikke kommer af sig selv. Den skal vi hele tiden gøre os fortjent til ved at tilbyde et arbejdsliv med ansvar, udvikling og plads til, at hverdagen hænger sammen,” siger Karsten Breum, Chief People Officer i Danske Bank.

Udviklingen afspejler også nogle bredere tendenser i, hvad unge i dag lægger vægt på, når de vælger arbejdsplads.

“I vores dialog med studerende kan vi mærke, at deres prioriteringer har flyttet sig. Mange er stadig ambitiøse, men de er også blevet mere bevidste om, hvilke rammer de ønsker i arbejdslivet. Stabilitet og fleksibilitet fylder mere i deres valg, og de lægger i højere grad vægt på en kultur, hvor der også er plads til omsorg, og på vilkår, der skaber tryghed i hverdagen – som pension og sundhedsforsikring. De leder ikke kun efter et stærkt navn, men efter et sted, hvor de kan udvikle sig fagligt og samtidig have et arbejdsliv, der også giver plads til livet ved siden af,” siger Ronja Gunhild Stentoft, Senior Employer Branding Consultant i Danske Bank.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>