Canon henter erfaren vækstprofil til softwareforretningen
Hjem TEKNIKCanon henter erfaren vækstprofil til softwareforretningen

Canon henter erfaren vækstprofil til softwareforretningen

Af Redaktionen

Michael Søriis har gennem 25 år arbejdet med salg og forretningsudvikling i it-branchen og har senest været med til at bygge en forretning fra nul til trecifret millionomsætning på fire år.

Nu skifter han til Canon Danmark, hvor han skal sætte fart på et område, som han mener rummer et betydeligt uudnyttet potentiale.

Canon Danmark har per 1. august 2026 ansat Michael Søriis som produktchef for Information Management Software. Han får ansvaret for at udvikle Canons softwareforretning og skabe større synlighed omkring virksomhedens løsninger til blandt andet dokumenthåndtering, workflows, PDF-redigering og elektronisk underskrift.

Michael Søriis kommer med 25 års erfaring fra it-branchen, primært inden for datacenter og infrastruktur, og har gennem karrieren arbejdet med både salg, ledelse og forretningsudvikling. Senest har han spillet en central rolle i opbygningen af en ny forretning fra bunden, som på blot fire år nåede en trecifret millionomsætning.

Det er netop kombinationen af at bygge forretning, skabe relationer og gøre teknologi relevant for kunderne, der har trukket ham mod Canon.

Canon henter erfaren vækstprofil til softwareforretningen

Michael Søriis

“Jeg bliver motiveret af at se muligheder og få dem til at ske. Og her er der virkelig noget at tage fat på. Canon har nogle stærke løsninger, men potentialet er langt større, end det vi udnytter i dag. Det tiltaler mig enormt meget at komme ind et sted, hvor der både er et stærkt fundament og plads til at flytte noget. Jeg kan godt lide at bygge forretning – men altid med kunden som udgangspunkt. For mig begynder vækst ikke med at sælge mest muligt. Den begynder med at gøre de kunder, man allerede har, så tilfredse, at de får lyst til at bruge dig endnu mere,” siger Michael Søriis, produktchef for Information Management Software i Canon Danmark.

En central del af hans opgave bliver derfor at styrke samarbejdet med Canons sælgere, partnere og konsulenter og samtidig komme tættere på kunderne. Det skal blandt andet ske gennem bedre onboarding, brugergrupper og workshops, der skal sikre, at virksomhederne får større udbytte af de løsninger, de allerede anvender.

Samtidig skal kendskabet til Canons softwareportefølje løftes. Den omfatter blandt andet PDF-værktøjet Power PDF, løsninger til dokumenthåndtering og workflows samt elektronisk underskrift med MitID. Det er et marked, der vokser i takt med virksomhedernes fokus på effektivisering, digitalisering og sikker håndtering af dokumenter.

Det sker på et tidspunkt, hvor virksomhedernes digitale dokumenthåndtering får stadig større betydning. Udviklingen i EU’s eIDAS-regler skaber fælles rammer for digital identitet, elektroniske signaturer og andre digitale tillidstjenester på tværs af EU og øger dermed opmærksomheden på, hvordan virksomheder håndterer identitet, dokumentation og underskrifter digitalt. Samtidig er der et stigende behov for at gøre de bagvedliggende arbejdsgange så enkle og effektive som muligt.

Tidligere har Michael Søriis haft en ledende rolle inden for datacenter og it-infrastruktur og været Business Development Manager inden for storage-løsninger. Han er oprindeligt uddannet inden for radiobranchen og har siden suppleret med en lang række specialistkurser og certificeringer inden for it.

Også uden for arbejdslivet går Michael Søriis helhjertet ind i sine interesser. Han bor i Vipperød ved Holbæk med sin hustru, passer høns og 21 højbede med grøntsager og har trænet taekwondo i mere end 30 år. I dag er han æresmedlem af Holbæk Taekwondo Klub.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>