– AI ændrer ikke kun måden, virksomheder arbejder på. Teknologien udfordrer også etablerede forretningsmodeller, kompetenceforsyning og arbejdsmarkedets fremtidige struktur.
Det var et af hovedbudskaberne, da Nordea Open Studio samlede erhvervsledere, eksperter og profiler fra erhvervslivet til et seminar om AI’s muligheder, risici og konsekvenser. Moderator var Nordeas cheføkonom Annika Winsth.
En af de brancher, der påvirkes mest af AI-udviklingen, er den juridiske sektor. I årtier har advokatfirmaer og konsulentvirksomheder bygget deres forretningsmodeller på fakturerbare timer. Nu, hvor generativ AI kan automatisere dele af analyse-, dokumentations- og researcharbejdet, står denne model over for et markant paradigmeskifte.
– Vi har taget betaling for tid. Men når AI kan udføre en stor del af arbejdet, bliver det stadig sværere at retfærdiggøre den logik, lød det fra flere deltagere under seminaret.
Moderator var Nordeas cheføkonom Annika Winsth
Fra timer til forretningsværdi
Panelet pegede på, at mange vidensintensive virksomheder allerede er i gang med at revurdere deres prismodeller. I stedet for at fakturere efter tidsforbrug vokser interessen for faste priser, abonnementsmodeller og værdibaseret prissætning.
Udviklingen drives ikke alene af øget effektivitet. AI ændrer også kundernes forventninger og relationen mellem kunde og rådgiver.
Fokus flyttes fra, hvor lang tid en opgave tager, til hvilken forretningsværdi der rent faktisk leveres.
Indgangsjob risikerer at forsvinde
Samtidig blev der peget på en voksende udfordring omkring kompetenceforsyningen. Mange nyuddannede jurister, konsulenter og andre akademikere har traditionelt opbygget erfaring ved at udføre enklere opgaver under vejledning – opgaver, som nu i stigende grad automatiseres.
Det rejser spørgsmålet om, hvordan fremtidens talenter skal opnå den praktiske erfaring, der er nødvendig for at udvikle sig professionelt.
Annika Winsth trak paralleller til den økonomiske krise i 1990’erne, hvor mange unge mødte et lukket arbejdsmarked.
– Vi kan ikke skabe en generation, der er veluddannet, men aldrig får mulighed for at komme ind på arbejdsmarkedet. Sverige har et stort ansvar for at finde nye veje, understregede hun.
Problemstillingen er global. Amerikanske forskere og Nobelprismodtagere har for nylig advaret om, at beskæftigelsen blandt unge højtuddannede allerede viser tegn på at blive påvirket af AI-udviklingen.
Nye kompetencer efterspørges
Parallelt med at visse arbejdsopgaver automatiseres, opstår der nye roller. Inden for jura rekrutteres der eksempelvis i stigende grad såkaldte legal engineers – specialister, der kombinerer juridisk ekspertise med teknologisk og AI-relateret viden.
Det ændrer også synet på fremtidens kompetencebehov. Tidligere var kombinationen af jura og økonomi særligt attraktiv. Fremover forventes teknologiforståelse, dataanalyse, programmering og AI-kompetencer at blive stadig vigtigere – også i traditionelle vidensprofessioner.
Panelet understregede, at universiteter og uddannelsesinstitutioner må tilpasse uddannelserne og arbejde mere tværfagligt for at imødekomme arbejdsmarkedets nye krav.
AI sænker tærsklen til avanceret arbejde
Et andet centralt tema var, hvordan generativ AI demokratiserer adgangen til avancerede kompetencer.
Deltagerne beskrev, hvordan personer uden formel teknisk uddannelse i dag kan anvende AI-værktøjer til at skrive kode, analysere data og bidrage til projekter, som tidligere krævede specialistkompetencer.
– Generalister kan i dag gøre langt mere end tidligere. AI gør det muligt for flere at bidrage inden for områder, der tidligere var forbeholdt specialister, lød vurderingen fra panelet.
Det betyder, at fremtidens konkurrencefordel ikke alene vil bygge på specialistviden, men på evnen til at kombinere forretningsforståelse, teknologi og problemløsning.
Danske og svenske virksomheder befinder sig forskellige steder på AI-rejsen
Da diskussionen drejede sig mod erhvervslivet, var budskabet klart: De nordiske lande har generelt gode forudsætninger for at udnytte AI takket være en høj digital modenhed, men udviklingen sker i meget forskelligt tempo.
Virksomheder, der tidligt har gjort AI til en strategisk ledelsesprioritet, integrerer allerede teknologien i deres kerneprocesser. Andre befinder sig stadig i pilot- eller testfasen og risikerer at sakke bagud, hvis udviklingen fortsætter i samme tempo.
Et ledelsesspørgsmål mere end et teknologispørgsmål
Seminaret blev afsluttet med en bredere refleksion over AI’s samfundsmæssige betydning. Teknologien påvirker ikke blot produktivitet og effektivitet, men også organisationers opbygning, uddannelsessystemets udvikling og arbejdsmarkedets fremtidige funktion.
Den måske vigtigste konklusion fra Nordea Open Studio var derfor, at AI ikke længere kan betragtes som en ren teknologisk udfordring.
AI er blevet et strategisk ledelsesspørgsmål og i sidste ende også et uddannelses- og samfundsspørgsmål, der vil påvirke virksomheder og arbejdsmarkedet i mange år fremover.
Av Annika Guldroth
