VIPRE Security Group udnævnt til 'strategisk leder' i ny AV-Comparatives rapport
Hjem SIKKERHED Vipre Security Group udnævnt til ‘strategisk leder’ i ny AV-Comparatives rapport

Vipre Security Group udnævnt til ‘strategisk leder’ i ny AV-Comparatives rapport

Af Redaktionen

Med en samlet testscore på 100 % i både forebyggelse og detektion af angreb positionerer IT-sikkerhedsvirksomhedens løsninger sig som både sikre og omkostningseffektive for virksomheder.

IT-sikkerhedsvirksomheden VIPRE Security Group er blevet udnævnt til en ‘strategisk leder’ i en ny rapport fra den uafhængige sikkerhedssoftwaretestorganisation AV-Comparatives.

Testrapporten, der fokuserer på Endpoint Prevention and Response (EPR), konkluderer, at VIPREs slutpunktsløsninger udmærker sig på tværs af alle angrebsfaser.

VIPRE scorede 100 procent på tværs af alle faserne af slutpunktskompromittering, intern udbredelse og angreb på aktiver – både i forebyggelse og detektion. Dette placerer VIPREs løsninger blandt de bedste i branchen. Blandt de 12 evaluerede sikkerhedsløsninger blev VIPRE desuden rangeret som den næstmest omkostningseffektive løsning med nogle af de laveste samlede ejeromkostninger (TCO).

VIPRE Security Group udnævnt til 'strategisk leder' i ny AV-Comparatives rapportEPR-testen er designet til at evaluere effektiviteten af løsninger som Endpoint Protection Products (EPP), Endpoint Detection and Response (EDR) og Extended Detection and Response (XDR), som er skabt for at imødegå komplekse angreb rettet mod organisationers infrastruktur.

Den strenge testvurdering kræver, at cybersikkerhedsløsningerne kæmper mod 50 unikke, målrettede angrebsscenarier og et bredt spektrum af angrebsteknikker og -vektorer.

“VIPRE udmærkede sig især i vores evalueringer og demonstrerede formidable systembeskyttelsesevner. Desuden indtog deres produkter føringen med hensyn til samlede ejeromkostninger, hvilket understreger VIPREs exceptionelle værditilbud til virksomheder,” siger Peter Stelzhammer, medstifter af AV-Comparatives.

Nye hændelsesundersøgelsesfunktioner skal reducere TCO yderligere

I dag annoncerer VIPRE desuden nye funktioner – AI Advisor og Remote Browser Isolation (RBI) – i sin Endpoint Detection and Response (EDR)-platform, som dermed øger hændelsesrespons og afhjælpningsmuligheder betragteligt.

Med den nye generative AI-baserede rådgiver kan sikkerhedsteams fremskynde hændelsesundersøgelser, forbedre konteksten og lukke hændelser hurtigere. Når sikkerhedsmedarbejdere undersøger hændelser, kan de stille spørgsmål ved hjælp af naturligt sprog, anmode om oversigter over registrerede links og filer samt anvende forbedret sandboxing og analyse af links og filer og meget mere.

Den integrerede RBI (Remote Browser Isolation) gør det muligt for sikkerhedsprofessionelle at udforske mistænkelige links uden risiko for kompromittering. Gennem VIPREs sikre cloud-baserede browser kan teams eksternt gennemse look-a-like-hjemmesider og phishing-forsøg, der ellers typisk ikke udløser automatiseret detektion.

Disse nye undersøgelsesværktøjer hjælper med at reducere de samlede ejeromkostninger af VIPREs EDR-platform yderligere, hvilket gør løsningen endnu mere overbevisende og konkurrencedygtig.

“Vores løsninger skiller sig ud på markedet ved at levere det højeste niveau af detektionskapacitet, samtidig med at ejeromkostningerne holdes nede. Dette er muligt på grund af den indbyggede effektivitet i vores teknologi. Vores portal er udviklet til at hjælpe med at skære igennem støjen, så it- og sikkerhedsteams hurtigt kan gennemgå, vurdere og reagere på hændelser. Det bedste af det hele er, at kunderne opnår dette beskyttelsesniveau uden at skulle ansætte ekstra personale eller investere i yderligere professionelle tjenester. Med vores seneste innovationer er målet at give sikkerhedsteams mulighed for at maksimere deres effektivitet, selv med begrænsede interne ressourcer. Vores løsninger er sat i verden for at hjælpe hændelsesberedskab i virksomheder med hurtigt og effektivt at reagere på det omskiftelige og uforudsigelige trusselslandskab,” siger Usman Choudhary, General Manager og CPTO for VIPRE Security Group.

“Topplaceringen fra AV-Comparatives understreger VIPREs teknologiske dygtighed og ekspertise, som gør det muligt for teams at levere højtydende, sofistikerede og omkostningseffektive løsninger. For at øge værdien af platformen har VIPRE nøje undersøgt, hvordan man bedst integrerer generativ AI i produkterne, så kunderne oplever størst mulig effekt af tjenesterne,” siger Nate Simmons, President, Cybersecurity and Martech Division, Ziff Davis.

 

 

Om VIPRE Security Group

VIPRE Security Group, en del af Ziff Davis, Inc. er førende udbyder af it-sikkerhedsløsninger som beskytter virksomheder, løsningsudbydere og hjemmebrugere mod ondsindede cybertrusler. Med over 25-års ekspertise har VIPRE en af verdens største intelligence clouds, som leverer exceptionel beskyttelse mod selv de mest aggressive trusler. Vores prisvindende portefølje inkluderer next-generation anti-virus endpoint, cloud løsninger, avancerede e-mail-sikkerhedsprodukter, sammen med threat intelligence for real-tid analyse og vi tilbyder it-sikkerhedstræning indenfor compliance og risikostyring. VIPRE solutions tilbyder et forsvar, som er forståeligt og nemt at bruge baseret på cloud og server sikkerhed med mobile interfaces, som giver mulighed for at agere øjeblikkeligt på trusler. VIPRE er stolte af at være Advanced Technology Partner på Amazon Web services og opererer globalt fra Nordamerika til Europa.

Gruppen opererer sammen med en lang række brands, herunder VIPRE, StrongVPN, IPVanish, Inspired eLearning, Livedrive, and SugarSync.

 

 

 

 

 

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>