AI agenter er på alles læber – men hvad er det, og hvordan kan det anvendes?
Hjem AI AI agenter er på alles læber – men hvad er det, og hvordan kan det anvendes?

AI agenter er på alles læber – men hvad er det, og hvordan kan det anvendes?

Af Redaktionen

Du har sikkert hørt begrebet ‘AI agenter’ uden helt at forstå, hvad det betyder.

Men ifølge det digitale konsulenthus, WeCode, er det et afgørende redskab i effektiviseringen af arbejdsgange – og så er det et billede på fremtiden.

Da WeCode blev stiftet for 10 år siden, var deres produktportefølje spækket med forskelligartede produkter. Det er den stadig i dag – men nu er det næsten udelukkende AI agenter, der efterspørges. Og det er, ifølge virksomhedens CEO Troels Johannesen, fordi de er ved at revolutionere vores arbejdsgange. Men hvad er AI agenter overhovedet?

– Det er egentlig helt simpelt. Er der noget, der føles som spild af tid? Så er det sikkert noget, du kan få AI til at klare for dig. På den måde automatiserer AI agenter dine arbejdsgange, så du kan prioritere din tid på det, der betyder noget, forklarer Troels Johannesen.

Det får flere og flere danske virksomheder øjnene op for – og det kan mærkes når man effektiviserer alt fra bogføring og gennemlæsning af materiale til kodning og produktudvikling.

AI agenter er på alles læber – men hvad er det, og hvordan kan det anvendes?

Troels Johannesen, CEO hos WeCode

AI i virkeligheden

Og det lyder godt på papiret. Men hvordan fungerer AI agenter i den virkelige verden? Som svar på dette spørgsmål fremhæver Troels Johannesen J. Jensen Nedrivning som et konkret eksempel på, hvordan de kan anvendes. En stor del af J. Jensens Nedrivning arbejde er nemlig at sætte sig ind i store mængder af data, siger Troels Johannesen og uddyber.

– Før i tiden har udbudsafdelingen i J. Jensen Nedrivning trawlet sig manuelt gennem bunker af dokumenter. Det behøver de ikke længere. Hver gang, der kommer et udbud, opretter J. Jensen Nedrivning en sag og uploader alt det materiale, man før har måtte bruge dage på at gennemlæse. Når AI’en har læst materialet igennem, kan medarbejderne søge i materialet og læse opsummeringer, der isolerer den vigtigste information. Derefter verificerer de det output, som AI’en har leveret på baggrund af materialet, fortæller Troels Johannesen.

Troels Johannesen understreger, at AI’en endnu ikke kan producere et output, der er lige så godt som menneskers. Men skiftet fra manuel gennemlæsning og produktion til i stedet at verificere og tilpasse, reducerer alligevel arbejdsbyrden gevaldigt. Og det er noget, som kan ses på bundlinjen.

Barrierer for brugen af AI

AI agenter er altså noget, man skulle have integreret i går. Og mange er allerede hoppet med på vognen. Men ifølge Troels Johannesen, er der også nogle barrierer, der holder danske virksomhedsejere fra at integrere AI. Den første barriere, siger han, er en begrænset forståelse af mulighederne.

– Det er de færreste, der kan forestille sig, hvor meget AI kan hjælpe deres virksomhed udover at fungere som chatbot. Det er simpelthen for banebrydende en teknologi til, at man kan forestille sig det, fortæller Troels Johannesen.

Den næste bekymring handler om sikkerheden. Troels Johannesen fortæller, at der hersker en vis bekymring for sikkerhedsmæssige spørgsmål, fordi nogle kunder ikke tillader software, hvor tredjeparter er involverede. Det imødekommer WeCode ved at tilbyde deres eget produkt. Sidste barriere handler om modenhed i virksomhederne. Han uddyber:

– Den data der skal ind i AI’en skal være moden nok til at AI’en kan svare rigtigt på vores spørgsmål. Kort sagt: hvis du ikke kan give AI’en den nødvendige data, kan den heller ikke svare på dine spørgsmål.

Afslutningsvis fortæller Troels Johannesen, at disse barrierer er en naturlig reaktion på en markedsdisruption, men han slutter sig også til koret af specialister, der står fast, at det vigtigste du kan gøre ift. AI, er at gøre noget. For ellers er du allerede bagud.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>