Black Friday er blevet en yderst populær dag både for butikker og kunder. Flere tusind mennesker køber denne fredag i november, hvor butikkerne holder åbent til langt ud på aftenen, sager til nedsatte priser.
Konceptet har udvidet sig, som efterspørgsmål er steget, og de seneste år er tilbuddene allerede begyndt i ugen op til. Men det er ikke kun gode tilbud og glade kunder, der præger Black Friday. Kriminalitet og snyd med priserne er steget i voldsom grad.
Falder for snu snyd
Der er mange måder at snyde på for svindlere på Black Friday. En måde er at lokke kunder ind på falske netbutikker med favorable tilbud. Andre udgiver sig for at være en del af et kendt brand og sender såkaldte phishing-mails ud til forbrugerne i håb om, at nogen falder for indholdet i mailsene og giver deres kontooplysninger til afsenderen. I ren ekstase over det gode tilbud eller den indbydende mail, falder en del i fælden og bliver uforsigtige. Dette høster bagmændene godt af ved at tage penge fra kontoen, men aldrig sende de tilbudte varer.
Svært at skelne
I 2019 er der blevet registreret flere end 10.000 nye domæner, der har vist sig at være falske onlinebutikker. Disse domæner kan afsløre, hvornår de er falske og hvornår de er den ægte vare, men da bagmændene er dygtige til at kopiere de virkelige butikkers udseende og måde at brande sig selv på, kan forbrugeren alligevel have svært ved at skelne sandt og falskt fra hinanden. For at styrke evnerne til at kende forskel, kan man læse op på reglerne på https://domaeneguide.dk/, så dette så vidt muligt kan undgås. Når alt komme til alt handler det om, hvad der står i browseren, ikke udseendet af websiden.
Halvdelen af os har fået phishing-mails
Digital kriminalitet ses som en opadgående kurve. Digital handel forekommer mere og mere, det samme gør reklamer, både for virkelige firmaer og for svindelfirmaerne. Siden 2018 er der blevet anmeldt over 20.000 anmeldelser om online svindel. Danmarks Statistik oplyser, at hver 7. dansker har prøvet at blive omdirigeret til falske hjemmesider og ca. hver 2. har fået phishing-mails. Dette forekommer året rundt, men sker i voldsommere grad ved for eksempel Black Friday, en begivenhed, hvor folk i forvejen handler meget.
Et nyt værktøj
I 2019 er ca. 150.000 netbutikker blevet anmeldt for snyd. Til en sammenligning samme tid sidste år lå tallet på 10.000. Dette tal er blandt andet steget så voldsomt, fordi vi som forbrugere er blevet bedre til at gennemskue svindlen og derfor angiver en anmelde. Yderligere opretter svindlerne hjemmesiderne og mailsene i højere grad. Som hjælp til at kunne gennemskue disse kriminelle, er der blevet oprettet en portal, hvor man som forbruger kan søge råd og vejledning om sikker onlinehandel. Derudover er der blevet oprettet et gratis værktøj, der hjælper forbrugerne med at styre uden om de falske netbutikker. Dette værktøj sender en advarselsmeddelelse til forbrugeren, når der er tegn på svindel på hjemmesiden, vedkommende befinder sig på.