Bring investerer i Tise – vil gøre det nemmere at handle cirkulært
Hjem BÆREDYGTIGHED Bring investerer i second hand platform, Tise – vil gøre det nemmere at handle cirkulært

Bring investerer i second hand platform, Tise – vil gøre det nemmere at handle cirkulært

Af Redaktionen

Bring, der er en del af Posten Norge-koncernen, træder ind som investor i den norske second hand platform, Tise.

Samtidig melder eBay Ventures og Nysnø Climate Investments sig ind på ejersiden.

Bring vil i fremtiden investere massivt i cirkulær økonomi, og investeringen i Tise er et skridt i den retning. Den nordiske logistikaktør ønsker sammen med Tise at sænke tærsklen for genbrugsindkøb.

– Løsninger som fremmer genbrug og en cirkulær økonomi er et vigtigt satsningsområde for koncernen fremadrettet. Hvis vi skal formå at mindske miljøudledningen i tråd med Paris-aftalen, skal vi skabe tjenester som gør det lettere at handle cirkulært. Vi er overbevist om at vejen til et mere bæredygtigt samfund kræver at det bliver nemmere at købe og sælge brugt i hele Norden. Platforme som Tise forenkler overgangen til en mere cirkulær økonomi, siger Tone Wille, administrerende direktør i Posten Norge koncernen.

Bring investerer i Tise – vil gøre det nemmere at handle cirkulært

Tise er en nordisk markedsplads, der ønsker at gøre det nemmere at købe og sælge brugt tøj. Hos Tise handles tøj primært mellem private, men virksomheder kan også sælge deres brugte varer (Tise second chance). Tise blev grundlagt i 2014, og den app der blev lanceret for seks år siden har over 2,5 millioner registrerede brugere.

Posten Norge og Tise har allerede et samarbejde om fragtløsninger i Norge – hvor Tise-brugere kan sende deres varer med Norgespakken™. Posten Norge koncernen vælger nu at investere i Tise gennem Bring Ventures.

– Vi er en nordisk virksomhed, og det vil være vigtigt i vores fremtidige ekspansion at få en stor nordisk logistikaktør ind. Ved at tage Bring med ind som investorer kan vi få adgang til vigtig indsigt om logistik og fragt, siger Eirik Rime, administrerende direktør i Tise.

– Vi har en stærk tro på, at det er et område, der står over for stor vækst. Tise har på kort tid opbygget en attraktiv platform for køb og salg af brugt tøj – og formår at gøre det inspirerende og sjovt at handle brugt. Teamet hos Tise har stor viden og forståelse for deres målgruppe, hvilket gør dem godt positionerede til at drive markedet fremad. Vi glæder os til at være en del af Tises rejse , siger Siri Marie Hagen hos Bring Ventures.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>