Cyberangreb udvikler sig: Flere forstyrrelser og øget sabotage
Hjem SIKKERHED Cyberangreb udvikler sig: Flere forstyrrelser og øget sabotage

Cyberangreb udvikler sig: Flere forstyrrelser og øget sabotage

Af Redaktionen

Med stærkere sikkerhedsforanstaltninger, øget beredskab og mere effektive backup-løsninger er det blevet vanskeligere for hackere at trænge ind i systemerne.

Det har ført til en ny bølge af cyberangreb, hvor målet i højere grad er at forstyrre ofrenes drift frem for at tage data som gidsel.

IT-sikkerhedsvirksomheden Palo Alto Networks, en global leder inden for cybersikkerhed, har analyseret udviklingen af cyberangreb gennem det seneste år og præsenterer nu resultaterne i 2025 Global Incident Response Report. Rapporten er udarbejdet af forskerteamet Unit 42 og kaster lys over, hvordan cyberkriminelle har tilpasset deres strategier og metoder for at maksimere deres effekt.

Sabotage erstatter traditionelle ransomware-angreb

En tydelig tendens er, at hackergrupper i stigende grad fokuserer på at lamme deres ofres drift. I 86 % af de sikkerhedshændelser, som Unit 42 undersøgte i 2024, resulterede angrebene i enten driftsforstyrrelser, tab af tillid til organisationen – eller begge dele – ligesom angreb med AI og insidertrusler er stærkt stigende.

Cyberangreb udvikler sig: Flere forstyrrelser og øget sabotageIfølge Unit 42 skyldes denne udvikling, at klassiske ransomware-angreb ikke længere er lige så effektive. Stærkere digitale forsvar gør det vanskeligere at bryde ind i systemer, og virksomheder samt myndigheder har øget deres beredskab mod cybertrusler.

Hvor ransomware tidligere handlede om at kryptere data og kræve løsepenge, viser analysen, at backup-løsninger er blevet en langt mere modstandsdygtige – og i næsten halvdelen af tilfældene kan data nu gendannes uden at betale for en dekryptering.

For at kompensere har hackerne ændret taktik. I stedet for blot at kryptere filer, stjæler de nu store mængder data og truer med at offentliggøre følsomme oplysninger samt at skabe så store ødelæggelser som muligt.

Konklusioner fra 2025 Global Incident Response Report

Den nye rapport bygger på analyser af mere end 500 større sikkerhedshændelser i 38 lande, hvor Unit 42 har været involveret. Her er nogle af de vigtigste fund:

  • Hackere stjæler data langt hurtigere end tidligere. I næsten 20 % af angrebene starter download af data inden for en time, hvilket er tre gange hurtigere end i 2021.
  • Cyberangreb, der bruger kunstig intelligens (AI), er i fortsat stigende. Kriminelle benytter AI til at optimere deres angreb og skabe mere avancerede og troværdige phishingforsøg.
  • Insidertrusler bliver en stadig større risiko. En særlig bekymrende udvikling er den markante stigning i antallet af nordkoreanske agenter, der arbejder som IT-konsulenter og systemudviklere, hvor antallet tredobledes i 2024.
  • Prisen for at betale løsesummen for sin tabte data stiger markant. Medianværdien for ransomware-angreb er steget med næsten 80 %, fra 7,4 millioner kroner i 2023 til 13,3 millioner kroner i 2024.
  • Multiangreb er blevet standard. I 70 % af de analyserede angreb blev ofrene ramt fra mindst tre fronter samtidig, hvilket understreger vigtigheden af en helhedsorienteret cybersikkerhedsstrategi.
  • Webbrowsere udgør en betydelig sårbarhed. 44 % af de registrerede cyberangreb blev udløst via medarbejderes browsere, ofte gennem phishing, skadelige links eller download af malware.
  • Phishing er stadig den mest anvendte angrebsmetode. 23 % af alle registrerede angreb startede med phishing i takt med, at AI-baserede phishingangreb bliver mere avancerede og sværere at opdage.

 

Om Palo Alto Networks

Palo Alto Networks er verdens førende inden for cybersikkerhed og dedikeret til at gøre hver dag mere sikker end den forrige med førende AI-drevne løsninger inden for netværks-, cloud- og sikkerhedsoperationer. Vores teknologier, der er drevet af Precision AI, leverer præcis trusselsdetektion og hurtig respons, hvilket minimerer falske positiver og forbedrer sikkerhedens effektivitet. Vores platformtilgang integrerer forskellige sikkerhedsløsninger i en samlet, skalerbar platform, der forenkler administration og skaber driftsmæssige effektiviseringer med omfattende beskyttelse. Fra at forsvare netværksgrænser til at sikre cloudmiljøer og sikre hurtig hændelsesrespons, gør Palo Alto Networks det muligt for virksomheder at opnå Zero Trust-sikkerhed og trygt omfavne digital transformation i et stadigt skiftende trusselslandskab. Denne urokkelige forpligtelse til sikkerhed og innovation gør os til den foretrukne samarbejdspartner inden for cybersikkerhed.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>