Drevet af kulturændring: Modstrøm løfter sin Trustpilot-score og sætter kurs mod 4,5 i 2026
Hjem TEKNIKDrevet af kulturændring: Modstrøm løfter sin Trustpilot-score og sætter kurs mod 4,5 i 2026

Drevet af kulturændring: Modstrøm løfter sin Trustpilot-score og sætter kurs mod 4,5 i 2026

Af Redaktionen

Modstrøm har markant forbedret sin Trustpilot-score i 2025.

Ved årets begyndelse lå scoren på 3,9, og nu, ved udgangen af året, er den steget til 4,2. Udviklingen er resultatet af et målrettet arbejde med kundedialog, opfølgning og en ny intern tilgang til både ris og ros.

Kundeservice i fokus

Modstrøm har styrket arbejdet med at håndtere anmeldelser, særligt dem med mulighed for forbedring. Hver eneste anmeldelse bliver behandlet som et konkret afsæt for at forbedre oplevelsen, ikke blot for den pågældende kunde, men for alle, der kommer efter.

“Når en kunde gør os opmærksom på en udfordring, lytter vi og handler på det. Feedbacken hjælper os med at forbedre Modstrøm og sikre, at fejlen ikke gentager sig.”

– William Bisgaard, marketing & customer feedback assistant, Modstrøm.

Kulturændring: Kritik som drivkraft for forbedring

Drevet af kulturændring: Modstrøm løfter sin Trustpilot-score og sætter kurs mod 4,5 i 20262025 har i høj grad handlet om kultur. Modstrøm har arbejdet systematisk med at ændre den interne tilgang til kundefeedback fra blot at håndtere den til aktivt at lade den drive udviklingen.

Den nye kultur betyder, at flere teams på tværs af virksomheden arbejder tættere sammen om at forstå bagvedliggende årsager og rette processer, der giver et varigt kvalitetsløft. Den positive udvikling skyldes desuden et styrket kundeserviceteam, der i dag arbejder mere proaktivt, identificerer problemstillinger, omsætter indsigter til konkrete tiltag og følger henvendelser helt til dørs, indtil udfordringen er løst. Samtidig arbejder virksomheden løbende på optimering af Modstrøms produkter og services.

Ambitioner der forpligter

I 2026 vil Modstrøm arbejde endnu mere struktureret med data fra anmeldelser og kunderejser for at prioritere forbedringer og sikre en ensartet kundeoplevelse. Intensiveringen af samarbejdet betyder, at kundernes behov i højere grad styrer udviklingen af både processer og services. Målet er en Trustpilot-score på 4,5, en ambition der kræver fortsat fokus på processer, kunderejser og interne arbejdsgange samt at kulturændringen fastholdes og videreudvikles.

“Vi har sat barren højt. En stærk Trustpilot-score kommer kun, når kundeservice, teknik og produktudvikling arbejder tæt sammen. Den kultur bygger vi videre på.”
– Christopher Brix, marketingdirektør, Modstrøm.

En tydelig tendens

Den stigende Trustpilot-score viser, at kunderne kan mærke forbedringerne, og at Modstrøm er på vej mod en endnu stærkere position som en kundeorienteret virksomhed. Udviklingen understreger, at den kultur, der bygger på feedback, samarbejde og handling, gør en reel forskel, både for Modstrøm og for de kunder, der vælger selskabet som deres energipartner.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>