Dustin lancerer e-handel i Nederlandene.
Det betyder, at Dustin nu tilbyder produkter, tjenester og løsninger i Nederlandene.
Dustins webshop i Nederlandene, dustin.com, henvender sig både til virksomheder og privatpersoner med fokus på små og mellemstore virksomheder.
– Vi er meget glade for at kunne tilbyde vores effektive e-handel i Nederlandene. Med vores lange erfaring med e-handel og viden om IT-behov i små og mellemstore virksomheder ser vi, at der er en plads til os. Vi glæder os til at være en udfordrer i Nederlandene. Vores ambition er at blive en førende partner for små og mellemstore virksomheder i Nederlandene, siger Thomas Ekman, CEO og koncernchef hos Dustin.
Der er store ligheder mellem markederne i Norden og Nederlandene, både når det gælder markedsstruktur og kundebehov. Værdien af Dustins totale, mulige B2B-marked er opgivet til cirka 262 milliarder SEK.