Den danske distributør Ergotel er ledende value add-partner og bidrager til EPOS’ lokale tilstedeværelse i Danmark.
Det globale lyd- og videobrand EPOS har i dag annonceret deres partnerskab med Ergotel, som er specialiseret distributør af hovedtelefoner og videoudstyr, i Danmark.
Med samarbejdet bliver EPOS endnu mere tilgængelig for sine forhandlere.
Samarbejdet begynder i dag og udvider EPOS’ tilstedeværelse i markedet.
Arnoud Dolle, Sales Director Nordics & Benelux hos EPOS udtaler:
“Ergotel er til stede lokalt i Danmark og har et godt ry blandt forhandlere, hvor de er kendt for deres høje serviceniveau. Derudover sætter vi stor pris på det engagement og den forpligtelse Ergotel har udvist for et tæt samarbejde med EPOS. Vi mener, samarbejdet er det rette næste skridt i EPOS’ udvikling på det danske marked”.
Som en af Danmarks førende telekommunikationsdistributører når Ergotel bredt ud og vil sørge for et professionelt setup i samarbejde med EPOS.
”Vi glæder os til at samarbejde med EPOS. Vi har kendt deres produkter i årevis og glæder os til at kunne tilbyde vores samarbejdspartnere endnu en mulighed blandt de bedste brands i markedet. Jeg er slet ikke i tvivl om, at det ikke alene vil skabe værdi for vores partnere, men også for både Ergotel og EPOS”, tilføjer Michael Westh CEO hos Ergotel.