Den nyeste Fairphone 4 fra det hollandske selskab, Fairphone, fås nu med det privacy-fokuserede styresystem /e/OS.
/e/OS er et Android-baseret styresystem til smartphones med brugernes privatlivsrettigheder i fokus.
Derfor kommer telefonen også uden integrerede Google-funktioner. Styresystemet er open source og derfor et perfekt match med Fairphone 4, den nyeste smartphone fra Fairphone, der har fokus på at skabe så bæredygtige elektroniske produkter som muligt, og som har en lang levetid grundet sin modulære konstruktion og reparationsvenlige design.
Blandt andet modtog Fairphone en 10/10 score fra iFIXIT’s skala over reparationsvenlighed, hvilket sikrer brugeren en smartphone, der kan bruges i mange år – selv hvis telefonen går i stykker. Fairphone 4 er den første modulære smartphones med en IP-rangering og der dermed beskyttet mod støv og regn.
/e/OS
Tidligere i oktober, 2021, lancerede /e/OS et nyt brandnavn for smartphones med /e/OS installeret: Murena. Det særlige /e/OS-styresystem kan hentes direkte fra /e/OS’ hjemmeside, og Murena Fairphone 4 med /e/OS installeret kan købes direkte fra Murenas online shop
”Vi er glade for at kunne tilbyde forbrugerne muligheden for at opnå det højeste privacy-niveau på deres Fairphone 4 via /e/OS-styresystemet. Hos Fairphone arbejder vi altid på at skabe de mest alsidige produkter, både hvad angår bæredygtighed, men også inden for privacy,” siger Eva Gouwens, CEO hos Fairphone.
”Vi er ekstremt glade for igen at samarbejde med Fairphone på at skabe en bæredygtig smartphone med fokus på datasikkerhed, databeskyttelse og data privacy. Kombinationen mellem det modulære design og indbygget data pricacy skaber en unik smartphone på markedet,” siger Gaël Duval, grundlægger af /e/OS.