Brexit påvirker både handels- og logistikløsninger for et betydeligt antal danske virksomheder.
Mange kender eller forstår endnu ikke helt de nye regler og implikationer. Her er fem gode råd til at komme i gang.
Med mere end 100 milliarder kroner i eksport til Storbritannien og omkring 90 milliarder i import (i 2019 tal), er det indlysende at rigtigt mange virksomheder har samhandel med Storbritiannien. Men mange har ikke eksporteret eller importeret produkter med tredjelande før. Derfor er det ekstra vigtigt at holde styr på, hvordan man handler med det tidligere EU-medlem. Her er fem hurtige tip til ting, I altid skal huske på.
Tænk på oprindelsen af dine produkter
Vi kan tage en opvaskemaskine fremstillet i Sverige som et eksempel. Hvor kommer delene fra? Hvis disse er kinesiske, kan produktet meget vel tælles som kinesisk, selvom det produceres i Sverige. Så er det ikke toldfrit for et svensk selskab at få det til Storbritannien. Eksemplet viser at virksomheder i dag, der ikke har arbejdet med tredjelandsadministration, er tvunget til at bære administrationsomkostningerne.
Sørg for, at du har klassificeret din vare korrekt
Alle varer have en varekode. Det er grundlaget for, hvor meget man skal betale i told, skatter og andre gebyrer og også for importstatistikker. Både HS-numre og toldnumre er vigtige at holde styr på, hvis du handler med virksomheder i Storbritannien. HS, som står for Harmonized Commodity Description and Coding System, er et system, der bruges af de fleste lande i verden til toldformål og til international handelsstatistik.
Få enten en partner eller et system, der håndterer toldadministrationen
Tidligere var det bare et spørgsmål om at sende en fragtbrev, i dag kræves der meget mere dokumentation. I stedet for at lægge oplysninger om en speditør eller toldangivelse er det klogt at enten skaffe en partner eller erhverve et system, der kan administrere den øgede toldadministration. Fortrinsvis på begge sider, dvs. både i Danmark og i Storbritannien. Med et godt toldsystem kan man sidde centralt og håndtere eksportangivelser for hvert land – og sikre, at det er de rigtige data til landenes respektive toldkontorer.
Hold øje med moms og leveringsbetingelser.
Når man handler med andre lande, er det vigtigt, at både moms og leveringsbetingelser håndteres korrekt ned i detaljen. Dette gælder ikke mindst, hvis man bruger Delivered Duty Paid (DDP), hvilket betyder, at man som sælger er ansvarlig for alle risici og omkostninger, indtil varerne er tilgængelige på det angivne sted. Og som sælger er man også ansvarlig for importgodkendelsen.
Gennemgå din forsyningskæde
Kontroller, hvor leverandørerne er geografisk – og se nærmere på, hvordan transporter foregår. Hvis I har kunder i Irland, hvordan er så transporterne derhen? Er der mulighed for at “springe over” England? Måske er det noget, man bør se nærmere på.
Da Storbritannien stemte for at forlade EU, havde det en række økonomiske og politiske konsekvenser, hvoraf mange måske endnu ikke fremgår tydeligt. Det faktum, at Storbritannien ikke længere har de samme love og regler, som vi er vant til, kan og vil gøre det vanskeligt for mange virksomheder. Men det er en realitet, vi skal forholde os til – og med de ovennævnte tip er det muligt at få en blødere overgang.
Af: Carsten Lundin, Director Sales, BluJay