GlobalConnect med i stort projekt om fremtidens superteknologi
Hjem TELEKOMMUNIKATION GlobalConnect med i stort projekt om fremtidens superteknologi

GlobalConnect med i stort projekt om fremtidens superteknologi

Af Redaktionen

Kvanteteknologi bliver den nye, industrielle revolution, forudser GlobalConnects adm. dir. Martin Lippert.

GlobalConnect er indtrådt i et banebrydende projekt om kritisk infrastruktur for samfundet, kaldet QCI.DK (The Danish Quantum Communication Infrastructure).

Projektet skal etablere infrastrukturen, som kan sikre dansk kommunikation i fremtiden, når de gigantiske kvantecomputere snart gør deres indtog i verden.

Projektet er en del af det store pan-europæiske projekt EuroQCI. Det har en samlet investeringsramme på 258 mio. EUR (ca. 1,9 mia. kr.), og det danske projekt har en ramme på ca. 45 mio. kr.

I det danske projekt etableres bl.a. mere end 200 km sikkert fibernet, som GlobalConnect, der driver halvdelen af al internettrafik i Norden, skal levere og teste.

Aktørerne er – udover GlobalConnect – DTU, Københavns Universitet, Syddansk Universitet, Danish e-Infrastructure Consortium og Sparrow Quantum.

The Danish Quantum Communication Infrastructure er det nationale danske bidrag til den paneuropæiske infrastruktur EuroQCI, hvis formål er at etablere et paneuropæisk kvantesikkert kommunikationsnetværk. Projektet er finansieret af Europa-Kommissionen under Digital Europe-programmet samt af den danske regering. Det er et tæt samarbejde mellem danske universiteter, virksomheder og offentlige myndigheder.

GlobalConnect med i stort projekt om fremtidens superteknologi

Martin Lippert

”Kvantekapløbet er i fuld gang i verden. Det bliver den nye industrielle revolution, der vil forandre meget i vores samfund. Vores netbank og vores mobiltelefon bliver eksempelvis åbne som en dør, og det gør mange andre følsomme områder også. Danmark er godt med inden for kvanteteknologi. Men vi skal være bedre. Meget bedre. Derfor finder vi det i GlobalConnect meget vigtigt, at dette projekt er blevet sat i gang, og vi er glade for at kunne yde vores bidrag til at skabe næste generation af tryg kommunikationsinfrastruktur i Danmark og i EU.” siger Martin Lippert, adm. dir. i GlobalConnect.

I QCI.DK etableres et kvantesikret storbynetværk mellem fem danske offentlige myndigheder og to tilknyttede datacentre i Københavnsområdet. Derudover vil infrastrukturen omfatte en 200 km langdistanceforbindelse, der forbinder tre deltagende universitetspartnere via storbynettet.

QCI.DK vil kombinere tre forskellige slags QKD – kvantenøgledistribution – og det er en sikker kommunikationsmetode, som implementerer en kryptografisk protokol, der involverer komponenter fra kvantemekanikken.

For at udforske anvendelser af QKD fokuserer projektet på udvikling af bruger-cases i det offentlige netværk og analyse af de bedste implementeringer. Denne viden, sammen med væsentlige praktiske erfaringer fra hardwareimplementeringen, vil direkte smitte af på uddannelse, træning og opsøgende aktiviteter rettet mod dannelsen af en kvantebevidst arbejdsstyrke med færdigheder i QKD og skabelsen af generel kvantebevidsthed i Danmark.

”Der er sat flere vigtige projekter i gang allerede i Danmark inden for kvanteteknologi, herunder et i NATO-regi. Det er meget vigtigt, at Danmark kommer helt frem i feltet inden for kvanteteknologi, og regeringens kvantestrategi understreger behovet. Når vi taler QCI.DK-projektet, siger det selv, at både den fremtidige og eksisterende arbejdsstyrke i Danmark vil blive påvirket af, hvad der fx kommer ud af dette, hvor der bl.a. er indtænkt en senere kombination af universitetsundervisning og opkvalificering,” siger Martin Lippert.

 

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>