Grøn cloud strategi gør SAP til en af verdens 100 mest bæredygtige virksomheder
Hjem CLOUD Grøn cloud strategi gør SAP til en af verdens 100 mest bæredygtige virksomheder

Grøn cloud strategi gør SAP til en af verdens 100 mest bæredygtige virksomheder

Af Redaktionen

SAP får top ESG-rating fra Corporate Knights og CDP

Grøn cloud strategi gør SAP til en af verdens 100 mest bæredygtige virksomhederAnalysefirmaet Corporate Knights Inc har sat SAP på sit 2021 Global 100 Index. Indekset viser de “100 mest bæredygtige virksomheder i verden” baseret på deres miljømæssige og sociale forhold samt god selskabsledelse .

Derudover modtog SAP også den højeste score “A” i den årlige CDP Climate Change-vurdering, der anerkender en virksomheds bestræbelser på at håndtere klimaforandringerne.

Corporate Knights inkluderede SAP i sit årlige Global 100-indeks bl.a. på grund af SAPs grønne cloud strategi, der gør det muligt for et stadigt stigende antal kunder at få klimaneutrale it-services. Indekset er baseret på en analyse af 24 nøgletal (KPI’er), der dækker ressourcestyring, medarbejderhåndtering, økonomistyring, miljørigtig ”ren” omsætning, miljørigtig ”ren” investering og leverandørers præstation.

CDP (Carbon Disclosure Project) er en international velgørenhedsorganisation, der driver et globalt informationssystem for investorer, virksomheder, byer, stater og regioner for at hjælpe dem med at styre deres miljøpåvirkning. SAP er på CDP’s A List 2020 og har dermed den højeste rating inden for miljø handling og gennemsigtighed. Ratingen er baseret på SAPs evne til at vise en målbar og stærk forbindelse mellem dets igangværende bæredygtighedsinitiativer og dens økonomiske og miljømæssige indvirkning.

Disse 2 seneste anerkendelser understreger også SAP’s præstation i november 2020 hvor SAP for  14. år i træk indtog førstepladsen på Dow Jones Sustainability Indices (DJSI) for softwareindustrien. Den høje score understreger SAPs fokuserede arbejde med at drive en stabil og compliant cloud strategi, værdsætte vores medarbejdere som det vigtigste aktiv og konstant at forbedre vores integrerede årsrapport, der rapporterer på 3 dimensioner: finansielle, sociale  og miljømæssige resultater samt deres interne afhængighed også kaldet connectivity.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>