Circle K åbner ny butik i Herlev drevet på solceller
Hjem LOGISTIK/ TRANSPORT Circle K åbner ny butik i Herlev Hovedgade 56 drevet på solceller

Circle K åbner ny butik i Herlev Hovedgade 56 drevet på solceller

Af Redaktionen

I dag åbner en helt ny Circle K over for BIG på Herlev Hovedgade 56, hvor der tidligere lå en Ingo-station.

Den nye Circle K rummer udover en flot ny butik med loungeområde også nye kraftfulde lynladestandere til elbiler samt almindelige brændstofstandere.

Dertil kommer en helt ny dobbelt vaskehal.

Som den første Circle K butik i Danmark bliver en del af butikkens strømforbrug dækket af solceller på taget. Kunderne kan på en skærm i butikken se, hvor meget strøm, solcellerne producerer, og hvor meget af butikkens forbrug, som bliver dækket af solenergi. For at sikre et lavere elforbrug, mindre varmeudvikling og mindre støj er butikkens kølemøbler med mad og drikkevarer nedkølet af en fælles energiløsning.

Circle K åbner ny butik i Herlev drevet på solceller”Jeg glæder mig til at byde folk i Herlev velkommen til vores nye flotte butik. Vi vil sørge for et bredt udvalg af lækker mad, når de er på farten, uanset om det er et kort stop om morgenen med en friskbagt croissant og en lækker kop kaffe, eller om det er en lidt længere pause, hvor der både kan spises frokost i loungen og tankes energi til bilen. Mine kolleger og jeg vil gøre alt for at give kunderne en god oplevelse, inden de skal videre,” siger Heidi Munk Andersen, som er butikschef for den nye Circle K på Herlev Hovedgade 56.

Hurtig opladning af elbiler

Den nye Circle K på Herlev Hovedgade er født med Circle K’s nye kraftfulde lynladestandere med 300 kW, der giver syv til 13 gange så høj effekt som såkaldte fortovsladere, så man hurtigt kan få tanket sin elbil op. Betalingen foregår med et almindeligt betalingskort eller en app og kræver ikke noget abonnement. På appen kan man desuden se, om lynladeren er ledig, så man ikke risikerer at køre forgæves.

”Vi har lavet en butik og en forplads, der gerne skulle give vores kunder de bedste muligheder for at få fyldt energi på sig selv og bilen med god samvittighed. Derudover har vi prøvet at bygge en butik og forplads med bæredygtighed i højsædet. Fire hurtigladere til elbiler, en butik primært drevet på solceller og en vaskehal, der genbruger og renser det vand, der bruges i vaskehallen, så vi samlet kan minimere energiforbruget og CO2-aftrykket. Vi er ret stolte af vores nye butik og håber, at kunderne vil tage godt imod den,” siger Ann Kirstine Havsteen, direktør for convenience og forretningsudvikling i Circle K.

Der passerer over 20.000 biler på Herlev Hovedgade om dagen, og Circle K forventer mere end 1.000 kunder i butikken dagligt.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>