It-kriminelle klar til at svindle, når du shopper på udsalg: Sikkerhedsekspertens 7 råd til at beskytte dig
Hjem NYHEDER It-kriminelle klar til at svindle, når du shopper på udsalg: Sikkerhedsekspertens 7 råd til at beskytte dig

It-kriminelle klar til at svindle, når du shopper på udsalg: Sikkerhedsekspertens 7 råd til at beskytte dig

Af Redaktionen

Kalenderen melder om et nyt år, og for mange betyder det, at jagten på de gode tilbud i januarudsalget er gået ind.

Det er en fest for de it-kriminelle, og danskerne er særligt sårbare over for svindel, når de leder efter gode tilbud.

”Det hastværk, mange af os har, når vi leder efter de bedste tilbud, betyder, at rigtig mange sidder med paraderne nede og trykker hurtigt på tasterne. Den ’sense of urgency’ sidder de kriminelle klar til at udnytte,” siger Søren Gjevert, som er it-sikkerhedsansvarlig i fibervirksomheden GlobalConnect.

Det er nemt at komme til at haste et køb igennem, og jo mindre opmærksom man er som forbruger, jo større er risikoen for at blive udsat for svindel. De kriminelle går ikke kun efter dine penge og betalingsoplysninger, men også dine data – fx cpr-nummer – som kan sælges videre på det mørke internet.

Heldigvis er der meget, du som forbruger kan gøre for at beskytte dig mod de it-kriminelle. Her er it-sikkerhedsekspertens bedste råd til januarudsalg på nettet:

  1. It-kriminelle klar til at svindle, når du shopper på udsalg: Sikkerhedsekspertens 7 råd til at beskytte digTræk vejret dybt og slå koldt vand i blodet. Især når du handler på mobilen, hvor det ofte går særlig stærkt.
  2. Undersøg om det er en legitim hjemmeside, du besøger. Tjek at der står ”https” i hjemmeside-adressen (URL’en) og er et lille hængelås-ikon til venstre for adressen. Danske webshops skal også gerne have e-mærket.
  3. Læs anmeldelser af hjemmesiden, hvis du ikke kender den på forhånd.
  4. Hvis du får en mail med et godt tilbud, så tjek altid afsenderadressen, inden du trykker på et link eller en QR-kode.
  5. Vær skeptisk ved mails om konkurrencer og husk, at du ikke vundet en konkurrence, hvis du ikke har deltaget.
  6. Betal med dit dankort, så er du bedre stillet end med andre betalingskort, hvis du alligevel bliver franarret penge.
  7. Meget svindel foregår via sociale medier, hvor paraderne ofte er længere nede end på mailen. Vær opmærksom på alle kanaler.

 

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>