itm8 styrker bestyrelsen med international IT-profil
Hjem NYHEDER itm8 styrker bestyrelsen med international IT-profil

itm8 styrker bestyrelsen med international IT-profil

Af Redaktionen

Dirk Didascalou, CTO hos Siemens Digital Industries, træder ind i bestyrelsen hos itm8.

Han tilføjer bestyrelsen en unik IT-ekspertise og skal støtte itm8’s europæiske ekspansion.

 itm8 byder CTO hos Siemens Digital Industries Dirk Didascalou velkommen i bestyrelsen. Han tilslutter sig en bestyrelse af stærke IT-profiler ledet af bestyrelsesformand Frank Vium, som tidligere har besiddet ledende stillinger hos Microsoft og Nokia.

”Vi har været heldige at arbejde med Frank Vium som bestyrelsesformand, siden vi opkøbte itm8 i 2022, og vi er nu glade for at kunne sige velkommen til Dirk Didascalou. Dirk er en af de absolut stærkeste profiler i den internationale IT-branche, og han bliver en værdifuld tilføjelse til bestyrelse,” siger Axcel Partner og medlem af itm8’s bestyrelse, Christian Bamberger Bro.

Forbereder sig på Tyskland

For nyligt sammenlagde itm8 alle sine brands i én forenet virksomhed, der opdeler sine ekspertområder i fire divisioner: Cloud & Infrastruktur, Cyber Security, Digital Transformation og Applikations Services. Sammenlægningen betyder, at itm8 nu kan operere som en 360-graders IT-partner for de kunder, som har brug for det, mens de bibeholder eksisterende kundeforhold og niche-services. Det nye forenede itm8 har nu et stærkt fundament til at ekspandere til Tyskland og andre europæiske markeder.

”Med Dirk Didascalou ombord forbereder vi os på ekspansion ud i Europa. Dirk bibringer stor erfaring med at drive skalering via sin nuværende rolle som CTO hos Siemens Digital Industries, såvel som fra sine forhenværende lederroller hos Amazon, Microsoft og Nokia,” siger bestyrelsesformand Frank Vium.

itm8 styrker bestyrelsen med international IT-profil

Dirk Didascalou

CEO og bestyrelsesmedlem hos itm8, Henrik Kastbjerg, tilføjer:

”Vi er begejstret for tilføjelsen af Dirk Didascalou til itm8’s bestyrelse. Med Dirk og bestyrelsesformand Frank Vium, som vi har arbejdet sammen med siden 2022, har itm8 samlet et stærkt team – både i bestyrelsen og ledelsen – som vil accelerere vores ekspansion ud over Nordens grænser.”

 Prominente brancheprofiler

Dirk Didascalou har været CTO hos Siemens Digital Industries siden 2021 og har førhen besiddet stillinger som Vice President for Internet of Things hos Amazon Web Services, Corporate Vice President for Technology & Research hos Microsoft, og Senior Vice President for Mobile Phones R&D hos Nokia.

Frank Vium har tyve års erfaring med at drive vækst og transformation i teknologi-ledet virksomheder. I dag arbejder han professionelt som bestyrelsesmedlem og har holdt internationale ledelsesstillinger hos Microsoft og Nokia.

itm8’s bestyrelse består nu af bestyrelsesformand Frank Vium og bestyrelsesmedlemmer Dirk Didascalou, Henrik Kastbjerg og Christian Bamberger Bro.

 

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>