Alt for mange små mødelokaler står i dag tomme og uudnyttede hen.
Ikke fordi der ikke er behov for at afholde møder, men fordi lokalerne ofte mangler den rette videoteknologi, der skal til for at kunne afholde professionelle hybridmøder på en nem måde.
Med en ny USB-videobar målrettet BYOD-møder vil Jabra gøre det lettere for virksomhederne at klargøre de små mødelokaler.
Jabra lancerer i dag en ny USB-videobar, der er udviklet til BYOD-møder (Bring-Your-Own-Device). Løsningen gør de små mødelokaler til fleksible, fuldt udstyrede samarbejdsrum med vidvinkelvideo, indbygget lyd og enkel USB-C plug-and-play opsætning.
“Det er i de små mødelokaler, at mange af de vigtigste samtaler finder sted,” siger Holger Reisinger, Senior Vice President, Jabra Video Business Unit. “Eftersom arbejdspladserne har et ønske om at understøtte hybridarbejde, er der et stigende behov for at gøre flere af disse rum mødeklar. Med Jabra PanaCast U30 kan organisationer udrulle intelligent video og professionel lyd i små rum, uden at øge kompleksiteten for brugerne eller IT-afdelingen.”
Den nye videobar gør det muligt for medarbejdere at afholde videomøder i små rum ved blot at koble deres egen enhed til via USB-C og starte mødet via deres foretrukne platform som fx Microsoft Teams eller Zoom Når brugerne træder inde i mødelokalet, viser skærmen i lokalet tydelige instrukser, der guider brugerne til opsætning og opstart af mødet, så de kan komme i gang uden forsinkelse og behovet for IT-support reduceres.
Vidvinkel og intelligent video til små rum
Med et bredt 120° synsfelt (FoV) er videokvaliteten optimeret til små mødelokaler, så alle deltagere omkring bordet er fuldt ud synlige selv i mere kompakte rum.
Funktioner som Intelligent Zoom, Virtual Director og Dynamic Composition tilpasser automatisk billedet efter samtalen i rummet og sikrer, at fokus forbliver på dem, der taler.
Den indbyggede højttaler og seks mikrofoner leverer fuld-duplex lyd, der fylder rummet ud, så samtaler opleves naturlige og flydende, og hvor alle stemmer går klart igennem, både i rummet og for dem, der deltager i mødet et andet sted fra.
Reducerer kompleksitet og sikrer hurtig implementering
Med Jabra Plus kan IT-teams overvåge enhedens tilstand, udrulle opdateringer og administrere flere rum fra én samlet platform. PanaCast U30 kan administreres både via netværk og direkte via USB, hvilket giver fleksibilitet afhængigt af IT-miljøet. For organisationer med behov for offline-kontrol, kan firmwareopdateringer også udføres lokalt, hvilket understøtter sikkerheden uden at øge den operationelle kompleksitet.
Tilgængelighed
Jabra PanaCast U30 vil være tilgængelig i løbet af maj måned til en vejledende pris på DKK 6.249. For mere information, besøg www.jabra.com/panacast-u30




