Konkursbølge ramte i 2023
Hjem FINANSIEL Konkursbølge ramte i 2023

Konkursbølge ramte i 2023

Af Redaktionen

Det forgangne år har været præget af en markant stigning i antallet af konkursramte selskaber.

En stigning på 8%, i forhold til 2023, hvilket betyder at 6237 danske virksomheder gik konkurs i løbet af 2023.

Stigningen er betydelig i forhold og har haft mest påvirkning på regionerne Hovedstaden og Sjælland. Desuden har sektorerne inden for bygge- og anlægssektoren samt engros- detailhandel været blandt de hårdest ramte af konkursbølgen.

Færre konkurser i december trods årets generelle stigning

Sammenlignet med december måneden året før, oplevede december 2023 en nedgang på 7% i antallet af konkurser. I december 2023 gik 376 danske aktieselskaber konkurs, hvilket viser en mindre forekomst sammenlignet med tidligere. Det er værd at bemærke, at antallet af konkurser i december 2022 lå på 406.

Regionale udfordringer: Hovedstaden og Sjælland øger konkursfrekvensen

Hovedstaden og Sjælland var blandt de regioner, der oplevede en stigning i antallet af konkurser i løbet af 2023. Denne tendens har bidraget til den overordnede stigning i konkursramte virksomheder.

I december måned blev der registreret 188 konkurser i Hovedstaden, sammenlignet med 167 i december 2022. Dette repræsenterer en stigning på 13%. På den anden side oplevede Sjælland en nedgang i antallet af konkurser i december, hvor der blev registreret 58 konkurser sammenlignet med 67 i december 2022, hvilket udgør en nedgang på 13%. Dog, når man ser på helåret, er det tydeligt at Hovedstaden og Sjælland er de regioner med flest konkurser.

I løbet af hele 2023 blev der i Hovedstaden registreret 2992 konkurser sammenlignet med 2716 i 2022, hvilket svarer til en stigning på 10%. På Sjælland blev der registreret 749 konkurser i 2023 sammenlignet med 655 i 2022, hvilket markerer en stigning på 14%.

Flest konkurser i bygge- og anlægssektoren samt engros– og detailhandel

I løbet af 2023 var det inden for bygge- og anlægssektoren samt engros- og detailhandelen, at flest konkurser blev rapporteret. En sammenligning mellem 2023 og 2022 afslører følgende:

Konkursbølge ramte i 2023Bygge- og anlægssektoren:
2023: 1136 konkurser
2022: 1031 konkurser
Dette udgør en stigning på cirka 10% i forhold til det foregående år.

Engros- og detailhandelen:
2023: 1066 konkurser
2022: 993 konkurser
Dette udgør en stigning på cirka 7% i forhold til det foregående år.

Konkursudviklingen i Skandinavien

På tværs af Skandinavien viser tendenserne et lignende billede af stigende konkurstal. I Norge var første kvartal præget af en markant stigning på 46% i antallet af konkurser, og årets samlede tal endte med 3714 virksomheder, der gik konkurs. Det resulterede i en stigning på 25% sammenlignet med 2022, og placerer året som helhed på et konkursniveau lige under det niveau, vi så i 2019.

“December var endnu en måned med en markant stigning i konkurser og gav os en afslutning på året, der sender et dårligt signal, når vi bevæger os ind i 2024,” siger administrerende direktør Per Fjærestad fra Creditsafe Norway.”

Samtidig steg antallet af virksomheder ramt af konkurs i Sverige markant med 31% i løbet af 2023, hvor over 8.200 aktieselskaber blev tvunget til at ansøge om konkurs.

Henrik Jacobsson, administrerende direktør hos Creditsafe Skandinavien, tilføjer: “Den aktuelle udvikling med høje konkurstal er både udfordrende og dystert, idet det rammer ejere, medarbejdere og har bredere samfundsmæssige konsekvenser. Selvom vi forventer fortsat høje konkurstal i 2024, ser vi også lyspunkter med signaler om en toppet rente og faldende inflation. Dette giver forhåbninger om en mulig stabilisering af den markante konkursstigning i løbet af det kommende år.”

 

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>