Martin Thorborgs start-up vil hjælpe kriseramte virksomheder med at gøre fjernarbejdet lettere
Hjem NYHEDER Martin Thorborgs start-up vil hjælpe kriseramte virksomheder med at gøre fjernarbejdet lettere

Martin Thorborgs start-up vil hjælpe kriseramte virksomheder med at gøre fjernarbejdet lettere

Af Redaktionen

Efter regeringens beslutning om at lukke Danmark ned på grund af corona-virussen har online kursusportalen GoLearn besluttet sig for at tilbyde deres online-kursus i Microsoft Teams gratis til hele det danske erhvervsliv.

Martin Thorborgs start-up vil hjælpe kriseramte virksomheder med at gøre fjernarbejdet lettere

Martin Thorborg

”Vores kursus er med til at løse en ny og ukendt udfordring, som de danske virksomheder står overfor nu. Vi synes, at vi har et ansvar for at hjælpe og give en håndsrækning til virksomhederne for at holde det danske erhvervsliv kørende. Derfor giver vi vores Teams kursus væk gratis til 250 virksomheder med mellem 50-1.000 ansatte, da det er den kapacitet, vi kan klare på nuværende tidspunkt”, forklarer Rolf Pedersen, medejer af GoLearn.

De forladte kontorer landet over, og medarbejdere, som skal til at arbejde hjemmefra, betyder, at virksomheder lige nu skriger på digitale løsninger, der kan sørge for, at hjulene stadig bliver holdt i gang, samt at de ansatte fortsat kan arbejde effektivt på trods af manglende fysisk tilstedeværelse. En løsning på dette er kommunikations- og samarbejdsværktøjet, Microsoft Teams, som er en del af Office 365.

Teams gør det muligt at afholde online møder, skrive sammen i et chat-forum og dele filer i en afdeling eller projektgruppe.

GoLearn oplyser, at der stadig er pladser til virksomheder, der kunne have interesse i et gratis Teams kursus til deres medarbejdere. Du kan læse og ansøge om plads her.

Microsoft Teams som gratis løsning til lettere fjernarbejde

Som følge af corona-pandemien har Microsoft valgt at tilbyde Teams gratis de næste 6 måneder til alle.

”Ved at gøre Teams gratis tilgængeligt for alle i seks måneder håber vi at kunne understøtte offentlige sundheds- og sikkerhedstiltag ved at gøre fjernarbejde endnu lettere,” lyder meldingen på Twitter fra Jean-Phillipe Courtois, ansvarshavende for globalt salg og marketing hos Microsoft.

Teams erstattede Skype for Business d. 1. september 2019, og selvom værktøjet tilbyder flere funktionaliteter end dens forgænger, så har mange medarbejdere i danske virksomheder endnu ikke benyttet eller fået træning i værktøjet. GoLearn oplever også en stor efterspørgsel på brugertræning i særligt Teams.

”Efter Teams erstattede Skype for business har vi oplevet en enorm stor efterspørgsel på vores online kursus i Microsoft Teams fra danske virksomheder. Deres medarbejdere kan nemlig hurtigt komme i gang og på under en time blive fortrolige med værktøjet ved at streame kurset på vores platform i modsætning til fysisk undervisning – og denne efterspørgsel er steget eksponentielt, siden corona-virussens udbrud i Danmark”, siger Rolf Pedersen.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>