Ny stor KnowBe4 it-sikkerhedsrapport overrasker
Hjem SIKKERHED Ny stor KnowBe4 it-sikkerhedsrapport overrasker

Ny stor KnowBe4 it-sikkerhedsrapport overrasker

Af Redaktionen

Verdens største IT-sikkerhedsvirksomhed og platform for træning og simuleret phishing, KnowBe4, offentliggør resultaterne af dybdegående undersøgelse baseret på tusindvis af organisationer i hele verden – og Danmark halter bagefter.

 Den internationale og verdensførende IT-sikkerhedstræningsvirksomhed og simuleret phishing platform, KnowBe4, har netop offentliggjort markedets mest dybdegående og omfattende IT-sikkerhedsrapport inden for it-sikkerhedskultur.

Rapporten, der er baseret på data fra tusindvis af organisationer overalt i verden, måler niveauet af forskellige landes sikkerhedskultur i Nord- og Sydamerika, Afrika, Asien, Europa og Oceanien. Og de Europæiske resultater taler deres eget tydelige sprog; Danmark er blevet overhalet og må finde sig selv på en middelmådig placering sammenlignet med mange andre europæiske lande. Blandt andre kan Danmark se sig slået af lande som Ukraine, Portugal, Spanien, Bulgarien, Ungarn og Litauen samt en hel række andre.

Ny stor KnowBe4 it-sikkerhedsrapport overrasker”Rapporten måler på ”sikkerhedskultur”, hvilket blandt andet afspejler medarbejdere i organisationers vidensniveau, bevidsthed og forståelse for IT-sikkerhed, hvilke konkrete handlinger og aktiviteter medarbejderne udfører for at højne IT-sikkerheden på arbejdspladsen, og hvor velfungerende kommunikationen og rådgivningen om sikkerhed er,” siger Martin Kramer, IT-sikkerhedsspecialist hos KnowBe4.

I alt måles der på syv forskellige parametre, som tilsammen danner et billede af, hvor stærke, ansvarlige og bevidste de ansatte er ud fra et IT-sikkerhedsmæssigt perspektiv. I Europa har man undersøgt 673 organisationer og 162,688 individer.

Ingen får topscorer, men…

Generelt scorer Europa ”moderat”, når man måler på organisationers IT-sikkerhedskultur. Med en scorer på 73 ud af 100 ligger europæerne i gennemsnit i den lave ende af moderat. Dog ser man også udstikkere såsom Bulgarien, der scorer 82, hvilket placere dem i kategorien ”god” og lande som Italien og Holland, der har scoret 69, og derfor kan placeres i kategorien ”under middel”. Danmark scorer 73, og ligger derfor i den lave ende af ”moderat”

På globalt plan har ingen organisationer demonstreret ”fremragende” IT-sikkerhedskultur (90-100).

I sammenligning med resten af verden er det særligt for Europa, at det er de små og mellemstore virksomheder, der har de højeste scorer indenfor sikkerhedskultur. En af grundende ser ud til at være, at kommunikationen i de mindre virksomheder fungerer bedre end i de større: Kommunikationskanalerne fungerer godt og sammenholdet virker stærkt.

De europæiske ansatte har generelt et udmærket vidensniveau og er bevidste om vigtigheden af IT-sikkerhedsaktiviteter og -problematikker. Dog udviser europæerne i mindre grad forståelse for IT-sikkerhedspolitikker, og hvor meget det er meningen, at de skal følge dem.

Læs den fulde rapport her

 

 

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>