I forbindelse med den danske lancering af OnePlus’ nye topmodel OnePlus 12, annoncerer OnePlus i dag, at den kendte tv-kok Casper Sobczyk er nyt dansk ansigt for OnePlus.
Som frontfigur for OnePlus skal han i 2024 være med til at sætte uovertruffen kamerateknologi på dagsordenen.
I dag går OnePlus i luften med nyt samarbejde, der skal være med til at udbrede kendskabet til OnePlus’ nyeste telefon, OnePlus 12. Ny dansk frontfigur for OnePlus er den populære tv-kok, Casper Sobczyk, der er kendt for sin virale smørbøf, folkekær tv-kok i Go’ morgen Danmark, deltager i ‘Fem fede kokke’ og indehaver af restaurant Capa i København.
Valget af Casper Sobczyk er ikke et tilfældigt valg, lyder det fra OnePlus. Mad er noget, der optager danskerne i høj grad med et voksende antal autodidakte madanmeldere og -influencere, der ynder at fotografere flot madkunst, og det skal den anerkendte kok være med til at udbrede yderligere:
“Det er med stor glæde, at vi kan tilføje endnu et medlem til OnePlus’ familie. Vi er ikke i tvivl om, at Casper Sobczyk er den helt rigtige til opgaven, og med hans evigt gode energi og store engagement og flid som kok er vi overbeviste om, at han kan tilføre noget helt unikt til OnePlus. Det er hans vej op gennem den danske restaurationsbranche et pragteksemplar på, der understøtter OnePlus- ‘Never Settle’-tilgang,” siger Thor Gøtz, OnePlus’ danske landechef.
Casper Sobczyk selv udtrykker stor begejstring over OnePlus’ nye telefon:
“Jeg går ikke på kompromis, og jeg vil have det perfekte. Det har jeg fundet i OnePlus 12. Jeg kan bruge den med våde fingre. Jeg skal ikke spekulere på opladning, og mine videoer har aldrig været bedre. Match made in heaven,” udtaler Casper Sobczyk.
Den virale smørbøf
Den danske kok tog verden med storm tilbage i 2018, hvor hans sensationelle smørbøf blev set og delt mere end 150 millioner gange. Sidenhen har Casper Sobczyk medvirket i en række danske tv-programmer, og har i dag en følgerskare på 133.000 mennesker på Instagram, hvor han ugentligt deler inspirerende madvideoer og opskrifter.
Casper Sobczyk er et pragteksemplar på den nye generation af tv-kokke, der smøger ærmerne op og klarer hele videoproduktionen selv. Glem alt om flow-tv, store produktionsselskaber og makeup-artister – i dag kan det hele klares med et ‘Never Settle-’mindset og en velfungerende smartphone udstyret med førsteklasses kamerateknologi.
Kokkens kamera: Tempo og kvalitet
OnePlus 12s kamera, som er udviklet i samarbejde med Hasselblad, er det bærende element i samarbejdet. Det giver Sobczyk mulighed for at fange hvert øjeblik af sine kreative madoplevelser i højeste kvalitet. Med OnePlus 12’s Aqua Touch-funktion er han samtidig sikret en telefon, der kan klare de våde forhold, han ofte står overfor i kokkebranchen, som er kendt for sit høje tempo og konstante bevægelse.