OnePlus Nord 4 er nu at finde i de danske butikker
Hjem LEVERANDØRONEPLUS OnePlus Nord 4 er nu at finde i de danske butikker

OnePlus Nord 4 er nu at finde i de danske butikker

Af Redaktionen

OnePlus’ nyeste mellemklassetelefon, OnePlus Nord 4, kan nu købes hos otte danske forhandlere til en vejledende udsalgspris fra 3.999 kr.

Det nye medlem af Nord-familien fås desuden i tre forskellige farver samt to varianter.  

Inden den nye OnePlus Nord 4 overhovedet er landet i butikkerne, har den allerede fået enorm medvind blandt brugerne, idet forudbestillingerne oversteg dens forgænger med mere end 33 pct. OnePlus har da også haft mulighed for at præsentere den nye smartphone for tusindvis af entusiaster rundt om i Europa, hvor der blandt andet blev afholdt pop-up event i samarbejde med Elgiganten i Odense i starten af august. Her fik danskerne den første smagsprøve på den nye smartphone.

”Vi er utrolig glade for, at OnePlus Nord 4 endelig kan købes på det danske marked. Modellen er skabt med vores kerneværdier i tankerne, og vi er stolte af at tilbyde en smartphone, der forener flagskibsteknologi med en pris, hvor alle kan være med. Med en vejledende udsalgspris fra 3.999 kr., tilbyder OnePlus Nord 4 både en enestående ydeevne og giver fremragende værdi til danskerne”, siger Thor Gøtz, landechef hos OnePlus i Danmark.

OnePlus Nord 4 er nu at finde i de danske butikkerPriser og tilgængelighed

OnePlus Nord 4 er i handlen fra i dag og kommer i forskellige udgaver:

  • I farven Mercurial Silver fås smartphonen til en pris på 4.199 kr. for 16GB+512GB- varianten.
  • I farven Oasis Green fås smartphonen til en pris på 4.199 kr. for 16GB+512GB- varianten og 3.999 kr. for 12GB+256GB.
  • I farven Obsidian Midnight fås smartphonen til en pris på 4.199 kr. for 16GB+512GB- varianten og 3.999 kr. for 12GB+256GB.

Alle farver og varianter er tilgængelig hos forhandlerne Proshop, Elgiganten, Telia, Call me, Telenor, CBB, 3 og Oister.

  Nyskabende design

OnePlus Nord 4 repræsenterer et kunstværk af metaldesign, med en imponerende tynd profil på blot 7,99 mm og bygget i et enkelt stykke præcist bearbejdet aluminium. Mens mange tidligere telefoner var lavet af metal, har den stigende efterspørgsel efter 5G krævet, at der anvendes flere antenner, hvilket ofte betyder mere glas og mindre metal.

OnePlus har dog formået at kombinere sit “Never Settle”-mantra med teknologiske nyskabelser. Dette inkluderer kompakte 5G-antenner, der er over 50 pct. mindre end tidligere versioner, samt et redesignet motherboard, der forbedrer signalmodtagelsen. Denne kombination af innovation og ekspertise har givet anledning til en ny æra af smartphone-bygning.

AI-funktioner til en overkommelig pris 

OnePlus Nord 4 er en ægte Nord-klassiker, idet smartphonen forener flagskibsteknologi med en overkommelig pris. Foruden at være udstyret med Qualcomm Snapdragon 7 Plus Gen 3 og en enorm ydeevne, kommer den nye OnePlus Nord 4 også med en række AI-værktøjer til produktivitet såsom AI Speak, AI Summary og AI Writer.

Derudover er OnePlus Nord 4 skabt til at forbedre billeder med AI-teknologi. Udover de tidligere annoncerede AI-værktøjer som AI Eraser, der fjerner uønskede personer og objekter fra billeder, tilbyder modellen også nye funktioner som AI Best Face, AI Clear Face og AI Smart Cutout 2.0. Bemærk dog, at AI Best Face (både front- og bagkamera) først vil være tilgængelig via en OTA-opdatering senere på året.

 

 

 

 

 

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>