I forbindelse med lanceringen af den kommende OnePlus 12 har den globale teknologivirksomhed OnePlus indgået samarbejde med Pixelworks, der er en førende leverandør af visuelle behandlingsløsninger.
Med implementeringen af Pixelworks X7 Independent Visual Processer og IRX-spiloplevelsen kommer den nye OnePlus 12 med førsteklasses billedkvalitet og spilydelse.
Som to pionerer inden for deres respektive områder deler OnePlus og Pixelworks den samme passion om at skubbe grænserne for innovation, især når det gælder det at løfte mobile spiloplevelser gennem forbedrede visuelle behandlingsteknologier til et højere niveau. Med integrationen af Pixelworks X7 Independent Visual Processor på den nye OnePlus 12 bliver det derfor muligt at levere en kraftfuld 3D-gengivelse og fantastiske visuelle effekter, der bidrager til en realistisk, engagerende og flydende spiloplevelse på det nye flagskibsprodukt.
“Vores mål med den nye OnePlus 12 er at give brugerne den bedste helhedsoplevelse, hvor det centrale er at skabe en fordybende grafik på en skærm, der er bedst i sin klasse. Som IRX-certificeret smartphone nyder den nye OnePlus 12 godt af fordelene ved Pixelworks’ avancerede billede behandlingsteknologier samt ekspertise inden for spilydelse og billedkvalitet, og vi er derfor utrolig glade for at kunne fortsætte vores årelange partnerskab med Pixelworks”, siger Thor Gøtz, landechef for OnePlus i Danmark.
En ultimativ spiloplevelse til brugerne
Som en del af samarbejdet er OnePlus 12 også udstyret med Pixelworks HyperRendering-teknologi, der er blevet fuldt aktiveret for at omdefinere konceptet med fordybende gaming. På samme måde giver Pixelworks dedikerede X7 Visual Processor OnePlus 12 muligheden for at levere en skarp 2K-superopløsning med bemærkelsesværdig effektivitet. Det inkluderer blandt andet silkeblød bevægelseskvalitet ved 120 fps, ultra-lav latenstid på 10 ms med frame-interpolation og intelligent farvekalibrering i realtid. Takket være Pixelworks X7 kommer OnePlus 12 også med virkelighedstro billeder i form af omfattende detaljer og rige nuancer for at levere realistiske og fængslende spiloplevelser.
OnePlus 12 repræsenterer toppen af den fuldendte flagskibstelefon, som leverer førsteklasses ydeevne med sin Qualcomm Snapdragon® 8 Gen 3 Mobile Platform og OnePlus’ egen Trinity Engine. Den nye smartphone kommer desuden med et 3X zoom periskop-telekamera kombineret med 4. generation af Hasselblad kamera til mobile, hvilket gør OnePlus 12 til et mesterværk inden for fotografering.
OnePlus 12 lanceres ved det globale “Smooth Beyond Belief”-event den 23. januar 2024 kl. 15.00 dansk tid.