GfK Consumer Panel Services (CPS GfK), der leverer data om detailhandlen, er nu en del af analysevirksomheden YouGov.
Handlen er baseret på YouGovs langsigtede strategi for vækst og øger virksomhedens tilstedeværelse inden for FMCG-industrien. Aftalen kombinerer GfKs data fra 100.000 husstande med YouGovs 26 millioner panelmedlemmer og er vurderet til 315 millioner Euro.
- Sammen vil CPS GfK og YouGov gøre kunderne i stand til at forstå hvert eneste trin i kunderejsen – fra hvad de køber og hvor, til hvorfor og hvordan de foretager deres køb – på tværs af annoncering, sted og medier. Da vi nu bliver en del af YouGov-familien, kan vores kunder forvente den samme kvalitet af data, som de altid har haft, siger Stefan Heremans, formand, CPS GfK.
Aftalen udvider YouGovs tilbud i den europæiske FMCG- og detailsektor. CPS GfK har i dag paneler i 18 europæiske lande, der leverer data fra mere end 100.000 husstande og 18 millioner indkøbsrejser. YouGov vil give CPS GfK’s eksisterende 1.100 kunder adgang til en voksende og opdateret kilde til forbrugerindsigt og publikumsundersøgelser fra 26 millioner registrerede panelmedlemmer på 55 markeder.
YouGovs investering er en del af et nøje planlagt integrationsprogram, der vil sikre en glidende overgang for CPS GfKs kunder og kolleger og gøre det muligt for begge virksomheder at drage fordel af hinandens styrker. Handlen er en del af YouGovs langsigtede strategi om at investere i teknologi, produkter og platforme samtidig med, at virksomheden udvider sine paneler og dermed styrker den geografiske dækning og dataindsamling.