Palo Alto Networks lancerer Prisma SASE 4.0 med avanceret browserbeskyttelse
Hjem SIKKERHEDPalo Alto Networks lancerer Prisma SASE 4.0 med avanceret browserbeskyttelse

Palo Alto Networks lancerer Prisma SASE 4.0 med avanceret browserbeskyttelse

Af Redaktionen

Ny innovation stopper avancerede cyberangreb i realtid direkte i browseren og beskytter virksomheder mod de voksende risici ved AI-værktøjer, krypterede trusler og dynamiske applikationer.

Palo Alto Networks, en global leder inden for cybersikkerhed, lancerer nu Prisma SASE 4.0, som er en ny generation af virksomhedens AI-drevne SASE (secure access service edge)-løsning. Version 4.0 sætter en ny standard for sikker adgang til applikationer og data med introduktionen af Prisma Browser – en innovation, der stopper avancerede cyberangreb i realtid direkte i browseren.

I mange danske virksomheder er browseren i dag den centrale indgang til både AI-værktøjer og cloud-applikationer og dermed en udsat og kritisk arbejdsflade – og netop derfor er sikkerheden her afgørende. Traditionelle browsere, som de fleste virksomheder benytter, er ikke udstyret til at håndtere de stadig mere avancerede angreb, men Prisma Browser giver virksomheder et ekstra forsvarslag, der kan identificere og neutralisere krypterede og skjulte trusler, før de når at gøre skade.

AI-drevet databeskyttelse og et skræddersyet forsvar til private applikationer

Palo Alto Networks lancerer Prisma SASE 4.0 med avanceret browserbeskyttelseMed version 4.0 udvider Palo Alto Networks sit SASE-univers med funktioner, der er skræddersyet til nutidens hybride arbejdsstyrke. I en tid, hvor AI-agenter, copilots og plugins får adgang til virksomhedens kritiske data kan AI-understøttet klassificering automatisk identificere følsomme oplysninger på tværs af dokumenter, systemer, ustruktureret indhold og data i brug – med op til ti gange færre falske positiver end traditionelle tjenester. Løsningen bygger på mere end 140 prætrænede maskinlæringsmodeller, der kan tilpasses til at beskytte alt fra kontrakter til kildekode.

Selve motoren i en virksomhed er ofte private applikationer og er derfor attraktive og oplagte mål for cyberangreb. Traditionelle firewall-løsninger kan ikke følge med de skræddersyede, dynamiske trusler, der i dag udvikles specifikt til applikationer. Palo Alto Networks’ nye Private App Security tilpasser sig automatisk for at holde sikkerhedspolitikkerne opdaterede og sikre, så forretningskritiske applikationer er under konstant beskyttelse.

Sikkerhed som vækstdriver

Lanceringen af de nye innovationer kommer i kølvandet af et trusselsbillede, hvor cyberangreb både bliver mere avancerede og mere målrettede. Virksomheder har brug for løsninger, der ikke kun reagerer på kendte mønstre, men som kan håndtere nye angrebsformer i realtid – uden at gøre det unødvendigt besværligt for medarbejderne at arbejde effektivt.

Sikkerhed i dag ikke kan ses isoleret. Når AI og cloud fylder stadig mere i virksomhedernes drift, er sikkerhed og forretning tæt vævet sammen. Hvis ikke fundamentet er sikkert, kan digitaliseringen hurtigt blive en sårbarhed i stedet for en konkurrencefordel.

“Det handler ikke længere kun om at blokere trusler men om at skabe grundlaget for vækst, og det kræver, at man ikke er fanget i komplekse og fragmenterede sikkerhedsstakke. Med Prisma SASE 4.0 og særligt vores browserbeskyttelse reagerer vi på den nye virkelighed, hvor AI-drevne angreb gør traditionelle løsninger utilstrækkelige. Vi sætter en ny standard for sikkerhed,” siger Anand Oswal, Executive Vice President of Network Security hos Palo Alto Networks.

 

 

Om Palo Alto Networks

Som den globale leder inden for AI og cybersikkerhed er Palo Alto Networks (NASDAQ: PANW) dedikeret til at beskytte vores digitale livsstil gennem kontinuerlig innovation. Betroet af mere end 70.000 organisationer verden over leverer vi omfattende AI-drevne sikkerhedsløsninger på tværs af netværk, cloud, sikkerhedsoperationer og AI, forbedret af ekspertisen og trusselsintelligensen fra Unit 42. Vores fokus på platformisering gør det muligt for virksomheder at strømline sikkerhed i stor skala, så beskyttelse understøtter innovation. Læs mere på www.paloaltonetworks.com.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>