MG præsenterer nyt koncept som skal hylde den legendariske MG EX181
Hjem NYE PRODUKTER MG præsenterer nyt koncept som skal hylde den legendariske MG EX181

MG præsenterer nyt koncept som skal hylde den legendariske MG EX181

Af Redaktionen

 Carl Gotham, direktør for SAIC Design London Advanced kunne tidligere i dag løfte sløret for en ny konceptbil fra MG, EXE181 på Beijing International Auto Show.

Konceptbilen skal fejre et århundrede med MG’s innovative ånd.

Gennem MG’s hundredeårige historie har man altid prioriteret performance, lige fra mærkets tidlige succes på racerbaner med at sætte hastighedsrekorder i 1920’erne og 30’erne, til at definere Roadsteren i 50’erne og 60’erne og inspirere til innovation med den nutidige fuldt elektriske roadster, Cyberster på århundredets tur fra London til Shanghai.

MGs nye konceptbil hylder den legendariske EX181, som er over 65 år gammel og i øjeblikket har til huse i British Motor Museum. Det ikoniske køretøj blev kendt for i 1959 at sætte en hastighedsrekord på 410,5 km/t, der holdt stand indtil 2014, da rekorden blev overgået af Bugatti.

Den nye konceptbil, EXE181, er udviklet af SAIC’s UK Design Centre, og har til formål at hædre MG’s gennembrud inden for performance og effektivitet. Den visualiserer samtidig mærkets passion for sport, innovativ ånd og den ubarmhjertige jagt på drømme.

EXE181’s design er sofistikeret enkelt. Den er konstrueret med det specifikke formål at krydse grænser, og sigter efter en tophastighed på 415 km/t. EXE181 arver ikke kun den originale models navn, men hylder også dens effektivitet, med en realiseret luftmodstandskoefficient på 0,181, hvilket understreger MG’s forpligtelse til at redefinere begrebet, hastighed i den elektriske æra. Denne ambition katapulterer EXE181 til eliten “Sub-1 second 0-100 km/t Club”, der bygger bro mellem MG’s historie og løftet om en fremtid, hvor innovation og hastighed mødes.

EXE181 arver også sin historiske models design, med aerodynamiske former – dels for at reducere modstand og forbedre effektiviteten og den aerodynamiske ydeevne samtidig med, at den kombinerer æstetik med funktionalitet for at vise MG’s engagement i innovation.

Denne konceptbil, der fejrer MG’s 100-års jubilæum, er udstyret med et nyt højtydende tre-elektrisk system under sit elegante ydre, med et centralt monteret semi-solid-state batteri og højhastigheds elektrisk motor, der repræsenterer MG’s utrættelige jagt på banebrydende teknologi.

MG præsenterer nyt koncept som skal hylde den legendariske MG EX181

Konceptbilen med navnet, EXE181 er udviklet af SAIC’s UK Design Centre, og har til formål at hædre MG’s gennembrud inden for performance og effektivitet

Ligesom EX181 åbner modellens forreste cockpit helt fremad. Den indvendige struktur er let og kompakt, hvilket afspejler formålet designet til en balance mellem performance og mekanikkens unikke æstetik. Sæderne hylder det originale britiske TARTAN-design.

EXE181 har et unikt infotainment-design inspireret af et flycockpit, udstyret med et strømlinet ratdisplay og head-up-display for at forbedre fokus og køreoplevelse. Dette afspejler MG’s vision om at blande traditionel køreglæde med moderne digital interaktion.

Forbindelsen mellem EXE181 og EX181 demonstrerer MG’s kerneværdier. Den kombinerer den nyeste teknologi og design, mens den inkarnerer mærkets historiske arv. MG fortsætter med at lede innovation ved at respektere fortiden og bevæge sig ind i fremtiden.

Den elektriske superbil har sin globale debut på Beijing Auto Show fra den 25. april til den 4. maj. Herefter forventes den at optræde på Goodwood Festival of Speed i juli 2024.

 

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>