Det svenske bilmærke Polestar vækster kerneforretningen i et uhørt tempo, og med udvidelsen af den digitale satsning ved hovedkvarteret i Gøteborg, udbygger Polestar nu sine kompetencer yderligere.
Samtidig arbejder Polestar frem mod at blive en af de mest eftertragtede og søgte virksomheder for verdens mest talentfulde digitale og tekniske eksperter.
Med ønsket om at ruske op i den etablerede industri og derved accelerere udviklingen, vil det digitale team arbejde med banebrydende digitale produkter og næste generation værktøjer, der vil ændre den måde, som brugere vil opleve bilerne på, og måden hvorpå de vil interagere med dem. Udviklingsprocessen vil også omfatte det miljømæssige aspekt både interiørt og eksteriørt og vil inkludere alle økosystemer integreret med fabrikker, B2B og B2C samt support af R&D.
Mikael Björklund, Polestar Digital, udtaler: “Polestar vokser hurtigt og vores digitale enhed er ingen undtagelse. Dette er en unik chance for at blive en del af en virksomhed, der vil lede bilindustrien ind i en stor digital transformation gennem brug af e-handel, som den primære afsætningskanal. I de sidste fem år er det lykkedes Polstar ikke blot at implementere et hel ny e-handel platform og IT miljø, men også at identificere og forme det kommercielle grundlag, der skal til for at etablere en helt moderne og unik kundeoplevelse. Og vi gjorde det på rekordtid.”
Polestar er allerede nu i gang med at finpudse købsoplevelsen via introduktion af et 100% digitalt miljø. Miljøet giver kunderne mulighed for at foretage alt online, lige fra at finde alle relevante informationer om bilen til at konfigurere Polestar 2 og gennemføre ordren. Hele kundeoplevelsen er digital og skabt til at holde en tæt forbindelse mellem mærket og kunden gennem hele ejerskabet.
Polestar revolutionerer også kundeoplevelsen gennem at integrere en direkte digital forbindelse til bilejerne. Allerede nu drager Polestar 2 ejere nytte af remote software, der digitalt muliggør implementering af seneste software med de nyeste funktionaliteter. Over-the-Air (OTA) opdateringer giver virksomheden mulighed for at give ny information til ejere, fra hurtigere opladningstider, problemløsninger, stabilitets- og rækkevidde forbedringer til ny basis software. Med den digitale Polestar 2 kombineret med en holistisk tilgang til udvikling forbedres det digitale miljø således kontinuerligt.
Polestar søger nu efter en bredere vifte af digitale eksperter, der skal være med til at udvide de teknologiske grænser med hensyn til teknologi- og softwareudvikling. Således søger Polestar service ingeniører og designere, digitale og tekniske ledere, business analytikere, UX/UI designere m.m. Med Polestars målsætning om gennemsigtighed integreret også i den digitale organisation, vil alle de nye digitale eksperter få roller, der indenfor harmoniske rammer giver unikke muligheder for personlig udvikling samt adgang til stor mobilitet internt i Polstar.
Monika Franke, Polestar HR, udtaler: “Polestar er en virksomhed, hvor ideer, information, teknologi og hurtig eksekvering mødes. Det globale team udviser en inspirerende passion og ambition for at skubbe til eksisterende grænser. Resultaterne er ikke mindre end fremragende, og jeg er begejstret over, at endnu flere mennesker vil komme til, og være med til at styrke det digitale team samtidigt med, at vi indtager nye markeder rundt omkring i verden.