Rekorderne fortsætter, og it-væksten løber fra resten af dansk erhvervsliv
Hjem NYHEDER Rekorderne fortsætter, og it-væksten løber fra resten af dansk erhvervsliv

Rekorderne fortsætter, og it-væksten løber fra resten af dansk erhvervsliv

Af Redaktionen

De gode takter fortsætter for den danske it-branche, hvor det igen i år blev til flere rekorder. Væksten er dog ikke lige så høj som tidligere år.

Med 329,8 mia. kr. slog den danske it-branche endnu engang rekord, da branchens samlede omsætning aldrig har været højere, end den var i 2024. Det viser seneste tal fra Danmarks Statistik og IT-Branchen.

Siden 2013 har branchen hvert år slået omsætningsrekord, men hvor der i 2021 og 2022 var tale om vækstrater på hhv. 13,7% og 7,5%, var omsætningsvæksten i 2024 5,5%. Til sammenligning var omsætningsvæksten for hele det danske erhvervsliv på -4% i 2024.

”Vi er lykkedes med at holde væksten selv i svære år og gennem usikre tider, hvilket vidner om en stærk og innovativ branche. Det er især indenfor softwareudvikling, it-løsninger og -konsulenter, at vi ser en stærk vækst i disse år, mens vi på hardware og fremstilling har set en nedgang, hvilket i høj grad skyldes øget konkurrence for internationale producenter,” siger Natasha Friis Saxberg, adm. direktør i IT-Branchen.

Rekorderne fortsætter, og it-væksten løber fra resten af dansk erhvervslivEksporten steg med 8,1%

Eksporten af danske it-løsninger slog med 116 mia. kr. også rekord i 2024. En stigning på 8,1% fra det tidligere rekordår i 2023, hvor eksporten lå på 107,3 mia. kr. I samme periode oplevede dansk erhvervsliv en eksporttilbagegang på 9%.

Eksporten udgør nu 35,1% af it-branchens samlede omsætning.

”Mens resten af dansk erhvervsliv har oplevet en tilbagegang i eksporten, så er danske it-løsninger i den grad efterspurgt i udlandet. Vi står derfor stærkt, når det handler om at være med til at styrke Europas konkurrenceevne og øge den fremtidige vækst,” udtaler Natasha Friis Saxberg.

Færre medarbejdere i it-branchen

I slutningen af 2024 var der 106.463 fuldtidsansatte i it-branchen i Danmark. Det er et lille fald på 932 stillinger i forhold til 2023.

”I 2024 så vi en stigning i antallet af medarbejdere indenfor softwareudvikling, hvor der samlet blev ansat 419 mere end i 2023. Til gengæld ser vi et fald i alle de andre underbrancher, hvilket vidner om, at man på trods af flotte omsætningstal stadig bliver presset af konkurrencen og hele tiden bliver nødt til at justere sin forretning,” fortæller Natasha Friis Saxberg.

Medarbejdernes løn er dog fortsat med at stige, og kunne i 2024 vise en gennemsnitlig lønstigning på 3,9%, så gennemsnitslønnen i it-branchen nu ligger på 55.288 kr. om måneden.

 

 

IT-Branchen – Vi giver dig koden til vækst

IT-Branchen hjælper hver dag vores medlemmer, branchen og samfundet med at vokse.

Vi brænder for at skabe et digitalt samfund for alle. Et samfund i vækst, og hvor Danmark står som et globalt fyrtårn, fordi vi udnytter teknologien til gavn for klimaet, økonomien og det enkelte menneske.

Vi lader ildsjælene hos vores medlemmer sætte retningen for en bedre fremtid. Det gavner Danmark, erhvervslivet, den enkelte borger og vores medlemsvirksomheder.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>