I dag annoncerer Salesforce deres nyeste tilføjelse, Slack AI, der er en intuitiv generativ AI-udvidelse til arbejdsplatformen Slack.
Et værktøj der hjælper brugerne med at finde svar, dele viden og få ideerne til gro.
Med få klik kan man få resuméer på både hele kanaler eller tråde, og få prioriteret, hvad medarbejderne har brug for at vide.
Hvordan kan Slack AI spille en rolle? En undersøgelse viser, at tæt på halvdelen af digitale medarbejdere har udfordringer med at finde den rette information, de behøver for at arbejde effektivt.
”I det sidste årti har Slack forandret måden, vi arbejder på ved at samle medarbejdere, apps og systemer ét sted,” siger Denise Dresse, CEO i Slack og fortsætter: ”Med Slack AI tager vi transformationen til det næste niveau. De nye AI-udvidelser giver vores brugere adgang til den samlede viden i Slack, så de kan arbejde smartere, hurtigere og bruge deres tid og energi på innovation og vækst.”
Slack AI kan hjælpe brugerne med let at finde og indfange store mængder af information hurtigt. Disse nye muligheder er pålidelige, intuitive og kræver ingen træning.
Med Slack AI får brugerne adgang til:
- AI-dreven søgemaskine, der leverer tilpassede og intelligente svar til alle spørgsmål
- Kanalresuméer der indeholder hovedpointer fra de tilgængelige kanaler
- Tråd-resuméer der opsummerer længere samtaler
Ovenstående funktioner er allerede tilgængelige, men det slutter ikke her. Snart vil Slack AI kunne lave et sammendrag, der opsummerer hovedpointer fra kanaler, som brugerne ønsker at holde sig informeret om. Det gør dem i stand til at holde sig opdateret på, hvad de ellers går glip af, mens de fokuserer på deres prioriteter. Derudover er Slack i gang med at bygge en indbygget AI-integration med Einstein Copilot, en ny AI-samtaleassistent til Salesforce CRM, der kan give svar på spørgsmål direkte i Slack, der er baseret på kundedata.