Samlet energisektor: ”Vi har teknologierne til at få os i mål med 2030-ambitionen”
Hjem BÆREDYGTIGHED Samlet energisektor: ”Vi har teknologierne til at få os i mål med 2030-ambitionen”

Samlet energisektor: ”Vi har teknologierne til at få os i mål med 2030-ambitionen”

Af Redaktionen

Hvis der er afsætning og efterspørgsel, så skal energisektoren nok levere et grønt alternativ.

Samlet energisektor: ”Vi har teknologierne til at få os i mål med 2030-ambitionen”

Glenda Napier, CEO i Energy Cluster Denmark: ”Optimismen er stor ved de centrale aktører, og der er teknologier at have den i. Nu skal vi demonstrere og opskalere for at nå målet om den grønne omstilling”.

Så klar var meldingen, da 300 deltagere fra hele spektret af den danske energisektor var samlet til digitalt årsmøde i Energy Cluster Denmark torsdag.

Temaet for årsmødet var ’Sektorkobling: Når en samlet energisektor sætter en grøn, teknologisk retning’, og deltagerne debatterede blandt andet, om vi med de eksisterende energiteknologiske løsninger kan nå vores fælles klimamål i 2030.

Her var meldingen utvetydig fra en samlet energisektor: Vi skal nok levere varen.

”Det bliver ikke teknologierne, der begrænser os. Dem skal vi nok levere”, sagde Bo Svoldgaard, SVP, Innovation & Concepts, Vestas:

”Men der skal være en forretning – nogen, der aftager det, vi producerer”, sagde han.

 

Brugerne skal med

Det budskab fik bred opbakning. Ole Hansen, Head of Development, Business & JV Management i Total Denmark, sagde, at “det er efterspørgslen, der skal drive os”, og Niels-Arne Baden, SVP, Head of Strategy and Public Affairs i Green Hydrogen Systems, efterlyste tempo og aftagere for at nå målet med den grønne omstilling:

”Det kan lade sig gøre, men vi har travlt og skal have aftagerne med”, sagde han.

Netop den del hæftede Ulrik Stridbæk, Vice President, Head of Regulatory Affairs i ‎Ørsted, sig også ved:

”Dem, der bliver mest afgørende for, at vi når 2030-målet, er dem, der ikke er med i dag. Nemlig dem, der skal bruge den energi, vi får produceret. Vi skal sørge for at finde de næste store energiforbrugere med; dem, vi ikke når ved at producere noget el, man kan trække ud af væggen”, sagde han.

Samarbejdet internt i energisektoren og koblingen til forbrugerne er også afgørende for CEO Ole Hvelplund, Nature Energy:

”Vi skal udnytte flere teknologier, og vi skal undgå teknologisk fundamentalisme. Der er mange rigtige løsninger for at nå frem, og der er mange muligheder. Kan vi koble til andre sektorer med et åbent sind, så får vi det løst”, sagde han.

Samlet set er energien i den grad klar til at levere sit bidrag:

”Optimismen er stor ved de centrale aktører, og der er teknologier at have den i. Nu skal vi demonstrere og opskalere for at nå målet om den grønne omstilling”, sagde Glenda Napier, CEO i Energy Cluster Denmark.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>