Personlige oplysninger på de sociale medier har haft økonomisk konsekvens for hver femte borger

Alle mennesker over 18 år har en kreditvurdering, som banker og låneinstitutter bruger til at vurdere en låntagers kreditværdighed – også selvom de ikke har ansøgt om hverken lån eller kreditkort.

Personlige oplysninger på de sociale medier har haft økonomisk konsekvens for hver femte borger 1Det er der ikke noget nyt i. Men de færreste er nok klar over, at der også findes sociale kreditvurderinger, som trækker på data fra vores sociale medieprofiler. En ny rapport fra it-sikkerhedsvirksomheden Kaspersky viser, at hver femte borger har oplevet problemer med at optage lån på grund af deres sociale kreditvurdering. Sociale kreditvurderingssystemer bruges i dag i mange lande og sektorer. Eksperter advarer mod de negative konsekvenser.

Næsten alle de tjenester, vi bruger online – fra sociale netværk til bankkonti – er datadrevne for at gøre vores liv lettere. Med vores personlige oplysninger, herunder vores aktiviteter på de sociale medier, kan organisationer tilbyde deres kunder og brugere personligt tilpassede tjenester og kundeoplevelser.

Imidlertid fører sådanne adfærdsvurderinger også til, at automatiserede algoritmer tildeler mennesker en social kreditscore – og det kan få konsekvenser for os i det virkelige liv.

I en ny undersøgelse fra Kaspersky, Social Credits and Security: Embracing the World of Ratings, har hver femte (18 pct.) borger oplevet problemer med at få lån eller pantebrevslån på grund af oplysninger fra deres sociale medieprofil. Blandt de hårdest ramte er de 25-34-årige (32 pct.), som samtidig er dem, der er mest afhængige af disse tjenester. Der findes allerede eksisterende og velkendte regler for kreditvurdering af økonomisk adfærd, men der findes ingen offentligt kendte rammer for de systemer, der indsamler personlige oplysninger fra vores digitale profiler og klassificerer os i et socialt kreditsystem.

Rapporten viser, at folk er klar til at dele følsomme private data for at sikre sig bedre priser, rabatter og for at modtage særlige ydelser. Samtidig er en betydelig andel af borgerne opmærksomme på, hvordan de bruger sociale medier. Fx svarer en fjerdedel (26 pct.) af de adspurgte, at de ikke ville dele deres profiloplysninger for at kunne få et hurtigere kreditkortbaggrundstjek. En lidt lavere procentdel er ikke komfortable med at dele denne form for personlig information for at sikre deres barn en plads i en god skole (20 pct.) eller muligheden for at leje en bedre lejlighed (18 pct.).

”Sociale kreditsystemer bliver mere og mere udbredte. Snart er det ikke valgfrit om man vil være med eller ej, men det bliver en naturlig, integreret del af mange tjenester. Vores globale undersøgelse fremhæver imidlertid, at der er et betydeligt antal borgere, som ikke ønsker at dele deres private oplysninger for at sikre hverken lån, tilbud eller for at få andre fordele. Deres holdning bør ikke ignoreres. Derfor skal alle interesser, såvel som spørgsmål om tillid og gennemsigtighed, overvejes, når udviklere skaber AI-algoritmer til sociale kreditvurderinger,” siger Marco Preuss, direktør for Kasperskys globale forsknings- og analyseteam i Europa, GReAT.

Flere eksperter er ude og advare

Blandt de advarende røster findes Chengyi Lin, der er professor i strategi hos INSEAD og en af de førende eksperter inden digital transformation. Han påpeger, at mens fordele som nemhed og lavere priser er til at få øje på, så er der også mange risici:

  • Hvad sker der med min data? Bliver der passet ordentlig på min data, så den ikke bliver stjålet et solgt til en tredjepart? Er jeg, som forbruger, overhovedet klar over, hvordan min data bliver brugt?
  • Sociale kreditvurderingssystemer bygger på store mængder data og det kræver deep learning og/eller avanceret kunstig intelligens til at omdanne data til indsigter. Hvordan ved vi, hvornår vores kunstige intelligens er god nok til at træffe de rigtige beslutninger? Kan vi forklare hvordan de træffer dem? Kan vi omgøre en vurdering?
  • Hvem styrer de sociale kreditvurderingssystemer? Der er ingen lovgivning til at beskytte forbrugeren

Sådan beskytter du dig selv

Selvom det virker uundgåeligt at måtte dele sine personlige oplysninger online, så er det stadig muligt at beskytte sit privatliv – også det digitale. Kaspersky råder folk til at tage følgende skridt for at beskytte sig selv:

Vær opmærksom på, hvilke personlige oplysninger du deler online. Mens sociale medier er designet til at opmuntre os til at dele med andre, så risikerer du, at dit indhold ender i de forkerte hænder. Glem ikke at slette din historik og konto, når du stopper med at bruge en app eller online service – og kontroller altid, hvilke tilsluttede tjenester, der har adgang til dine personlige konti. Du kan bruge Kasperskys tjeneste Privacy Check for at se og ændre indstillingerne for beskyttelse af personlige oplysninger på dine onlinetjenester og hermed tage kontrollen tilbage over dine personlige data.

Tre gode råd fra Kaspersky:

  1. Vores verden forandrer sig, og det betyder, at enhver del af vores liv kan måles og scores. Vær forsigtig, når du deler dine personlige oplysninger, så du ikke nægtes en ydelse på baggrund af tidligere opførsel.
  2. Deling af adfærd har sine fordele – men kun hos de rigtige tjenester. Et online spørgeskema kan måske give dig en rabat hos dit foretrukne brand, men det kan også føre til, at et firma får mere information om dig end du egentlig har lyst til at dele
  3. Brug en pålidelig sikkerhedsløsning, der giver høj beskyttelse mod en lang række trusler, såsom Kaspersky Security Cloud. Løsningen indeholder mange funktioner, der beskytter ens digitale privatliv. Fx forhindrer ’’do not track’’-funktionen indlæsning af sporingsfiler, der overvåger din færden på websteder og indsamler oplysninger om dig.