Samsung Electronics har i dag løftet sløret for deres 2025-monitor line up; Smart Monitor, Odyssey-, og ViewFinity-serien, der alle vil blive fremvist ved Samsungs First Look event til CES den 5. januar. 2025-modellerne hæver standarden for skærme ved at introducere AI-funktioner, brancheførende størrelser på OLED-markedet og nye formfaktorer, der vækker interesse hos brugere verden over – havd end de arbejder, gamer eller udfolder deres kreativitet.
“Med de nye skærme tilbyder vi brugere flere nye måder at udfolde sig på”, sagde Hoon Chung, Executive Vice President of Visual Display Business at Samsung Electronics.
“Takket være vores nye AI-funktioner og størrelsesudvalg, vil 2025 være året hvor endnu flere brugere kan finde den helt rigtige monitor til deres behov”.
Smart Monitor M9: underholdning og effektivitet får en AI-overhaling
Smart Monitor M9 (M90SF-modellen) introducerer nye AI-funktioner, der er optimerer underholdning og interaktioner gennem intelligent billedtilpasning og søgefunktioner.
Som Samsungs første monitor til at integrere on-device AI, har M9 AI Picture Optimizer, der analyserer inputsignaler til at bestemme indholdtypen på skærmen — som eksempelvis gaming, video eller produktivitetsaktiviteter — og tilpasser automatisk skærmindstillingerne for den bedst mulige brugeroplevelse.[1] For gamere går AI længere end blot at genkende spillets genre – den finjusterer billedinstillingerne for at levere en optimal fordybende brugeroplevelse til enhver spillestil.[2]
M9 inkluderer også 4K AI Upscaling Pro, der anvender avanceret AI-behandling og neurale netværk til at opgradere indhold med lavere opløsning til 4K kvalitet.[3] Ved at analysere inputsignaler og eksisterende billeddata leverer denne funktion krystalklare visuelle oplevelser med forbedrede detaljer, uanset den oprindelige opløsning.
De intelligente og personaliserede funktioner forbedrer hardware-ydelsen på M9. Det inkluderer en 32” 4K OLED-skærm med VESA DisplayHDR True Black 400, der sikrer enestående detaljer og virkelighedstro farver. Dens slanke design sammen med Easy Setup-foden gør det nemt for brugere at skabe deres ideelle arbejdsplads og det indbyggede 4K-kamera kan snildt bruges i ethvert miljø.
Samsung Odyssey-serien: To branchenyheder med en 27” 4K OLED gamingskærm og en OLED-skærm med 500Hz opdateringshastihed
Odyssey-skærmserien til gaming leverer brancheførende ydeevne i nye størrelser med 2025-modellerne Odyssey OLED G8 og -G6.
Odyssey OLED G8 (G81SF-modellen) er den første 27” 4K (3,840 x 2,160) OLED gamingskærm i verden. Skærmen pakker 165 PPI (pixels per inch) og med en opdateringshastighed op til 240Hz. Den høje pixeltæthed og skærmens glathed giver spiludviklere og gamere en ny dimension af detaljegrad og billedkvalitet, når de skaber og udforsker realistiske spilverdener.
På den anden side redfinerer Odyssey OLED G6 (G60SF-modellen) hastighed som den hidtil første OLED-skærm med en 500Hz opdateringshastighed på dens QHD (2,560 x 1,440)-skærm. Den gode hastighed og nemme gameplay frigør potentialet for gamere, der kræver det bedste for at få en vindende fordel af enhedens ydeevne.
Begge modeller har en responstid på 0.03ms (GTG), der giver god grafik og sprød gameplay – også når det gælder gaming, hvor tingene går ekstra stærkt. De understøtter også AMD FreeSync Premium Pro og er NVIDIA G-Sync kompatible, hvilket gør det muligt for dem at fremvise klare billeder med reduceret hak og forstyrrelser. VESA DisplayHDR True Black 400[4] giver dybe mørke nuancer uden blooming eller farveudtværing og med OLED Glare Free, der holder fokus på spillet ved at reducere distraherende refleksioner, så skærmens potentiale er udnyttet til fulde.
Samsung fremviser også 27” Odyssey 3D (G90XF-modellen) gamingskærmen ved CES. Takket være den lentikulære linse, der er monteret foran panelet og det forreste stereokamera leverer Odyssey 3D en 3D-oplevelse uden behov for separate 3D-briller. Den kan også konvertere 2D-video til 3D ved hjælp af AI-analyse.
ViewFinity S8: Et større canvas for produktivitet og kreativitet
ViewFinity S8 (S80UD-modellen) er Samsungs største 16:9 4K-skærm til dato. Dens 37”-skærm er cirka 34% større end den sidste model[5] og er designet til at understøtte øget produktivitet, fordybelse og effektivitet. Man kan finde mere information ved et enkelt blik samtidig med at skrivebordspladsen udnyttes optimalt – hvilket markerer begyndelsen på en ny æra for store højproduktive skærme.
Med et sRGB-farverum på 99%, der trofast gengiver farver på den 4K (3.840 x 2.160)-skærm, leverer ViewFinity S8 den farvegengivelse og lysstyrke, der er nødvendig for, at professionelle brugere kan udføre deres arbejde optimalt.
ViewFinity S8-modellen for 2025 er certificeret af TÜV Rheinland[6] som en ‘Ergonomic Workspace Display,’ og anerkendes for sit ergonomiske design, der forbedrer arbejdsfordybelse, opgaveeffektivitet og produktivitet. Den TÜV-certified[7] Intelligent Eye Care reducerer øjentræthed – selv ved længere tids brug – ved at justere farvetemperaturen baseret på omgivelsernes belysning. Øjenskånsfunktionen og en flimmerfri teknologi beskytter desuden øjnene mod belastning.
Med Easy Setup-foden holder S8 også produktiviteten høj gennem Indbygget KVM-switch[8], der gør skærmen til en central kommandostation for multitasking på tværs af enheder med kun én mus og tastatur. Enheder kan også tilsluttes og oplades samtidigt via en 90W USB-C-forbindelse, hvilket gør det nemt at administrere alt det nødvendige tilbehør.
[1] AI Picture Optimizer er kun tilgængelig når skærmen er tilsluttet en PC.
[2] Understøttelse kan variere afhængigt af spillet.
[3] AI Upscaling Pro forbedrer FHD til 4K, SD til FHD, og HD til QHD.
[4]VESA DisplayHDR™ True Black 400 certificering er undervejs og forventes at være klar før produktlanceringsdatoen.
[5] Skærmstørrelse sammenlignet med 2024-modellen af ViewFinity 32”.
[6] Technischer Überwachungsverein (TÜV) Rheinland er en af verdens førende testservice udbyderer og tester, undersøger og tildeler certificeringer til tekniske systemer og produkter.
[7] Technischer Überwachungsverein (TÜV) Rheinland er en af verdens førende testservice udbyderer og tester, undersøger og tildeler certificeringer til tekniske systemer og produkter.
[8] Tastatur, video, mus.
Om Samsung Electronics Co., Ltd.
Samsung inspirerer verden og former fremtiden med transformative idéer og teknologier. Virksomheden er med til at redefinere vores opfattelse af tv-apparater, smartphones, bærbare enheder, tablets, digitale apparater, netværkssystemer og hukommelse, system-LSI-, støberi- og LED-løsninger. De seneste nyheder kan findes i Samsungs nyhedsrum på http://news.samsung.com