Semler Premium styrker indsatsen på leasingmarkedet
Hjem LOGISTIK/ TRANSPORT Semler Premium styrker indsatsen på leasingmarkedet

Semler Premium styrker indsatsen på leasingmarkedet

Af Redaktionen

Semler Premium vil fra sommeren 2024 tilbyde leasingprodukter via nystartet samarbejde med Volkswagen Semler Finans.

En af landets største aktører på det danske marked for luksusbiler styrker nu sin markedsposition i samarbejde med Semler Gruppens finansselskab.

Semler Premium Leasing vil fra 1. juli tilbyde leasingprodukter via Volkswagen Semler Finans.

– Vi ser med stor glæde frem til at kunne håndtere alle processerne omkring vores leasing produkter i eget regi. Dette skifte er et naturligt led i vores ambition om at kunne levere den bedste og mest trygge kundeoplevelse og samtidig styrke vores position på leasingmarkedet, lyder det fra Country Manager hos Semler Premium i Danmark, Rasmus Albrechtsen.

Omfatter Porsche, Lamborghini, Bentley og Audi

Semler Premium Leasing er specialiseret i eksklusiv billeasing og er en del af Semler Gruppen, som er blandt Danmarks største og ældste bilaktører. Semler Premium Leasing er samarbejdspartner med mærker som Porsche, Lamborghini og Bentley og Audi, ligesom selskabets dedikerede leasingspecialister hver dag sourcer alle former for eksklusive biler for danske kunder og forhandlere.

Også Audi Approved flexleasing er en del af det nye samarbejde mellem Semler Premium og Volkswagen Semler Finans, hvor selve salget af Audi varetages af Semler Mobility.

Førende danske udbyder af privatleasing

Volkswagen Semler Finans er et jointventure-selskab, som ejes af Semler Gruppen og Volkswagen Financial Services i Tyskland. Selskabet blev stiftet i 2021 med en ambition at være den største udbyder af finansielle produkter til danske bilkunder, hvilket blandt andet omfatter privatleasing, flexleasing, billån samt forsikring og andre services.

Allerede i 2023 sikrede Volkswagen Semler Finans en markedsandel på 24,3 procent og er dermed førende på det danske marked for privatleasing. Selskabets portefølje tæller i dag mere end 18.000 køretøjer, svarende til en værdi på over 11 milliarder kroner.

Skal forbedre kundeoplevelsen

Semler Premium styrker indsatsen på leasingmarkedet

– Hos Volkswagen Semler Finans har vi især haft fokus på at udvikle de digitale løsninger, som skal til for at kunne tilbyde de mest effektive produkter. Leasingmarkedet er i stærk vækst, men det er også et marked, som kræver omfattende rådgivning og tryghed, og derfor prioriterer vi samtidig at imødekomme ansvarsfulde initiativer, som for eksempel regeringens forslag om en kommende licensordning, der skal sikre større forbrugerbeskyttelse, lyder det fra CEO hos Volkswagen Semler Finans, Rene Sterregaard.

– For kunderne vil det nye setup med to finansselskaber betyde, at vi til enhver tid kan holde kunden i hånden hele vejen gennem leasingprocessen og fastholde vores relationer. Dette skal i sidste ende være med til at forbedre oplevelsen som kunde hos Semler Premium Leasing, lyder det fra Head of Semler Premium Leasing, Sebastian Kamp.

Semler Premium Leasing har i dag 1.400 aktive leasingkontrakter. Alle disse kontrakter vil fortsætte som hidtil og med uændrede vilkår indtil udløb.

 

 

 

 

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>