Sony udvider udvalget af PTZ-kameraer med to nye modeller
Hjem NYE PRODUKTER Sony udvider nu udvalget af PTZ-kameraer med to nye modeller

Sony udvider nu udvalget af PTZ-kameraer med to nye modeller

Af Redaktionen

Sony har i dag lanceret to nye 4K PTZ-kameraer (panorering, tilt og zoom): SRG-A40 og SRG-A12.

De to kameraer understøtter videooptagelser i høj kvalitet og kommer desuden med AI-teknologi, så de automatisk kan spore og konstant bevare den pågældende person i fokus.

Det gør det nemmere end nogensinde før at skabe indhold og styre kameraer, helt uden en computer. Takket være den nye Auto Framing PTZ-teknologi byder kameraerne på automatisk betjening, hvilket resulterer i hurtig objektsporing og genfinding af objekt samt flere Auto Framing-muligheder. Derudover byder kameraerne på både automatisering, fleksibilitet i IP, kraftfuld zoom, fjernstyring og nem konfiguration samt betjening. De er designet til både uddannelses-, virksomheds-, medicin- og broadcastingmiljøer såvel som livebegivenheder.

”Vores nyeste PTZ-kameraer er et symbol på en ny generation,” fortæller Claire Lam, der er Network Cameras Solutions Product Manager i Sony Professional Europe, og fortsætter:

Sony udvider udvalget af PTZ-kameraer med to nye modeller

De to nye 4K PTZ-kameraer leverer billeder i høj kvalitet og kan fjernstyres, hvilket gør dem ideelle til optagelse i forskellige situationer.

”De kommer med høj billedkvalitet, der er en af Sonys grundsten, alt imens de nu også byder på indbygget AI, der giver mulighed for Auto Framing PTZ, og fjernstyring. Vi har indsamlet erfaring fra vores brugere, der fortæller, at både måden de skyder indhold på samt lokationerne, de gør det på, har ændret sig markant de seneste år. Derfor har vi skabt en ny brugervenlig serie med fokus på monteringsfrihed, der giver mulighed for placeringsfri drift og skaber en strømlinet arbejdsgang, hvilket giver operatører med forskellige erfaringsgrundlag mulighed for at skabe professionelt indhold, alt imens driftsomkostningerne holdes nede.” afslutter hun.

Smart automatisering: Auto Framing PTZ

For første gang kommer Sonys PTZ-serie med indbygget AI, der muliggør Auto Framing PTZ-teknologien for at forbedre både brugervenlighed og produktivitet. Med Multiple Auto Framing-vinkler er der også mulighed for en række automatiske indramningsvinkler, heraf både nærbilleder, fra taljen og op eller helkropsbilleder. Det giver et helt nyt niveau for kreativ frihed og tilpasningsmuligheder.

Begge kameraer kommer med automatisk drift, så de automatisk søger efter og genfinder objekter i øjeblikket, de tændes. Med en kombination af avancerede og konsekvente genkendelsesteknologier kan kameraerne endda registrere maskerede ansigter. De kommer desuden med en brugervenlig signallampe, der gør det nemt at se, hvilket kamera der er aktivt og sporer bevægelser.

Fremragende billedkvalitet

Både SRG-A40 og SRG-A12 anvender en meget følsom Exmor R™ CMOS-sensor til at skyde naturlige billeder i høj kvalitet og med lav støj, alt imens de understøtter 4K 30p og Full HD 60p. SRG-A40 tilbyder Clear Image Zoom-teknologi, der digitalt fordobler det optiske zoom fra 20x til 30x i 4K eller 40x i Full HD, hvor SRG-A12 har op til 12x zoom. Med Tele Convert-tilstand kan SRG-A40 udvide op til 80x zoom, mens SRG-A12 kan udvides op til 24x, alt imens de tilbyder jævne, hurtige PTZ-bevægelser kameraerne imellem. Desuden hjælper dagstilstand og nattilstand med at optimere optagelser, der er foretaget i hhv. høj belysning eller ved skygger.

Fleksibel og stabil produktion

De to nye modeller tilbyder 3G-SDI, HDMI og IP-forbindelse (NDI | HX tilgængelig via valgfri licens) og kan fjernstyres via VISCA/VISCA over IP via et enkelt netværkskabel til strøm, output og kontrol. De inkluderer desuden Power over Ethernet Plus Plus (PoE++), hvilket giver mulighed for forenklet integration i nye eller eksisterende miljøer – helt uden separate strømforsyningskabler.

Med en række robuste tilslutnings- og integrationsmuligheder udnytter de nye modeller alle fordelene ved PTZ-kameraer til at optage på selv de sværeste tilgængelige steder, alt imens de tilbyder helt nye vinkler og udsigtspunkter. Takket være understøttelsen af Real Time Streaming Protocol (RTSP) tilbyder kameraerne mulighed for fjernvisning, mens Security Reliable Transport (SRT)-protokol giver mulighed for sikker, ensartet og helt stabil videostreaming.

Nem konfiguration og betjening

Kameraerne er både nemme at integrere, installere og styre, uanset erfaringsniveau. Med Picture Setting File-funktionen kan brugere hurtigt installere og duplikere menuindstillinger til andre kameraer, hvilket skaber ensartethed og genkendelighed på tværs af udstyr. De nye modeller kommer med en række funktioner til PTZ-bevægelsessynkronisering, så PTZ-bevægelsen forbliver hurtig og ensartet, mens kameraerne har et panorering-tilt vinkelområde på op til ±170°. Kameraet genkalder de tidligere indstillinger, herunder forudindstillede vinkler, hvilket giver mulighed for hurtige overgange fra et kamera til et andet. Kameraet kan også forudindstilles til billedfrys, så det sidste skud forbliver, alt imens kameraet bevæger sig. Det er med til at eliminere slørede overgangsbilleder og minimere distraktion.

Pris og tilgængelighed

  • SRG-A40 og SRG-A12 bliver tilgængelige i sommeren 2023. De vejledende udsalgspriser bliver offentliggjort på et senere tidspunkt.

Det er muligt at opleve de nye PTZ-kameraer, når de får deres debut på ISE, hvor Sony er at finde i hal 3, stand 3E400 fra den 31. januar til den 3. februar 2023.

 

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>