TEC Frederiksberg lægger hus til valgdebat om grøn omstilling
Hjem UDDANNELSE TEC Frederiksberg lægger hus til valgdebat om grøn omstilling

TEC Frederiksberg lægger hus til valgdebat om grøn omstilling

Af Redaktionen

10. november kl. 17.00 kan du komme til en festlig valgdebat på erhvervsskolen TEC og høre mere om, hvad de lokale kandidater på Frederiksberg vil gøre for at sikre den grønne omstilling på Frederiksberg.

Hvad er fx uddannelsernes rolle, og hvordan kan virksomhederne og kommunen sammen gøre en forskel?

”Som en stor skole på Frederiksberg med tekniske ungdomsuddannelser, så har vi tænkt, at det er naturligt, at vi sætter scenen for en valgdebat, hvor fokus er på grøn omstilling. De tekniske uddannelser er jo netop én af nøglerne til en mere grøn fremtid. Desuden viser undersøgelser, at klima og grøn energi er det vigtigste politiske emne for unge mellem 16 og 25 år. Debatpanelet kommer dog helt sikkert rundt om en lang række andre emner, som også er relevante for borgerne på Frederiksberg. Vi har rammerne for at samle mange og dermed vil vi gerne bidrage til den kommende valgkamp med en spændende valgdebat,” udtaler Kirsten Eskildsen, sekretariatschef på TEC.

TEC Frederiksberg lægger hus til valgdebat om grøn omstillingDørene åbner kl. 16.30 den 10. november for alle interesserede borgere, virksomheder, ansatte og naturligvis elever. TEC byder på lidt mad og drikke, og vil afvikle en festlig valgdebat med et veloplagt debatpanel med kandidater fra Frederiksberg Kommune.

Det hele foregår i aulaen på TEC, Stæhr Johansensvej 7, Frederiksberg.

Der er tilmelding på www.tec.dk/valgdebat

Du kan møde kandidaterne:

  • Anders Storgaard – Konservative Folkeparti
  • Freja Møller Fokdal – Radikale Venstre
  • Daniel Panduro – Enhedslisten
  • Martin Voergaard – Venstre
  • Christian Bülow – Dansk Folkeparti
  • Malte Mathies Løcke – Socialdemokratiet

Moderator for debatten er journalist Jeppe Søe.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>