Panasonics TOUGHBOOK 55 er født til at modstå slag og ekstreme temperaturer, og nu tilbyder den også markedsførende beskyttelse mod cybertrusler og hackere.
Du skal gøre en ihærdig indsats digitalt og fysisk, hvis du vil tage livet af Panasonics TOUGHBOOK 55. Den bærbare computer, der er i kategorien semirobust, har et slidstærkt magnesium-kabinet er nu en del af den sikreste klasse af Windows-computere kaldet Secured-core PC.
Dén titel tilfalder kun computere, hvor hardware, firmware, software og identitetsbeskyttelse er integreret fra fabrikken. Computeren kan således boote sikkert, beskytte mod sårbarheder i firmware og skærme kritiske dele af Windows mod angreb. Du får med andre ord den ideelle beskyttelse fra du tænder, til du slukker TOUGHBOOK 55.
”I takt med at cyberangreb og trusler bliver mere sofistikerede, leder kunder efter nye løsninger for en højere grad af sikkerhed,” siger Luca Legnani, europæisk marketing manager hos Panasonic Mobile Business Solutions. ”Det er særligt vigtigt i organisationer og for medarbejdere, som dagligt håndterer følsomme oplysninger – tænk for eksempel på beredskabstjenester,” siger Luca Legnani.