Undersøgelse: Medarbejdere savner grøn it på kontoret
Hjem UNDERSØGELSE Undersøgelse: Medarbejdere savner nyt grøn it på kontoret

Undersøgelse: Medarbejdere savner nyt grøn it på kontoret

Af Redaktionen

I de nordiske lande stiller vi høje krav til vores arbejdsgiveres indkøb af nyt it-udstyr.

Det er ikke længere nok, at teknologien er effektiv, den skal også være grøn.

Men ifølge en ny undersøgelse fra Lenovo er arbejdsgivere i Norden langt fra gode nok til at tilbyde eller fortælle medarbejderne om mulighederne for grønne valg, når der bliver indkøbt nyt it-udstyr til de ansatte. Af undersøgelsen, som er foretaget via YouGov blandt flere end 3.000 respondenter i alderen 25-55 år i Sverige, Norge, Danmark og Finland, fremgår det, at hele 87 procent mener, at deres arbejdsgivere ikke eller kun i begrænset omfang stiller miljøvenlige it-løsninger til rådighed. Samtidigt mener mere end halvdelen, at man bør tænke på miljøet, når man skal udvælge og købe nyt it-udstyr til virksomheden.

Der findes ellers flere tilbud målrettet erhvervslivet, der gør det muligt at træffe mere bæredygtige beslutninger på it-området, fortæller Stefan Brechling Larsen, direktør for Global Environmental Services hos Lenovo:

”Undersøgelsen viser tydeligt, at medarbejderne gerne vil have bedre adgang til miljøvenlig teknologi. De er samtidig mere tilbøjelige til at vælge en miljøkompenseret enhed fremfor én, der ikke er det – i hvert fald hvis arbejdsgiveren betaler for det. Det understreger vigtigheden af, at man som arbejdsgiver kan levere teknologiske løsninger, der bidrager til en lysere og mere bæredygtig fremtid,” siger han og fortsætter:

”Der findes i dag en lang række miljørigtige it-løsninger, som arbejdsgivere kan vælge mellem, når de foretager nye it-indkøb. Løsninger, som tager højde for alle områder af forsyningskæden lige fra indkøb af råmaterialer, design, transport, emballering og genanvendelse efter endt livscyklus.”

Jo mere vi bruger teknologien, jo grønnere skal den være

Ifølge undersøgelsen benytter de fleste medarbejdere i de nordiske lande teknologi mere end fem timer om dagen. Godt en tredjedel er oppe på mere end ni timer, og hele 61 procent af respondenterne benytter samtidig mellem tre og fem enheder på arbejdet og i hjemmet. Det store forbrug kræver grønnere løsninger, så der kan tages højde og kompenseres for et konstant stigende produkt- og energiforbrug.

59 procent af respondenterne mener, at det er vigtigt at træffe miljøbevidste forbrugsvalg, og flere end halvdelen af dem ville også benytte den grønne teknologi fremfor andre muligheder, hvis arbejdsgiveren stillede det til rådighed. Dog er det kun en meget lille gruppe på fem procent, der bevidst har reduceret antallet af enheder af hensyn til miljøet, viser Lenovos undersøgelse.

Undersøgelse: Medarbejdere savner grøn it på kontoret

”Menneskers forhold til teknologi er normalt meget pragmatisk. Det rette udstyr gør deres liv nemmere, men jo flere enheder, der bruges, jo større og des mere ubestridelig bliver indvirkningen på vores planets begrænsede ressourcer. At levere ansvarlige alternativer er en væsentlig del af en ansvarlig indkøbsstrategi for enhver virksomhed og vil gavne os alle,” siger Stefan Brechling Larsen fra Lenovo, og tilføjer:

 “Som virksomhed har vi et ansvar over for alle vores interessenter og vil gøre vores bedste for at gøre fremskridt i forhold til vores videnskabsbaserede klimamål samt hjælpe med til, at de får en positiv social indvirkning i vores lokalsamfund.”

Undersøgelsen afslørede desuden, at arbejdsgivernes retningslinjer i forhold til indkøb af bæredygtig teknologi er uklare for medarbejderne. Kun 20 procent svarer ja til, at deres arbejdsgiver har implementeret retningslinjer for ansvarligt indkøb af enheder, mens over 40 procent af de adspurgte ikke ved, om deres arbejdsgiver overhovedet har sådanne retningslinjer.

 

 

 

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>