Unge vælger genanvendte bærbare til studiestarten
Hjem VIRKSOMHED Unge vælger genanvendte bærbare til studiestarten

Unge vælger genanvendte bærbare til studiestarten

Af Redaktionen

Danske studerende køber mere genanvendt elektronik op til studiestart end nogensinde før.

Det viser nye salgstal fra Danmarks førende onlinemarkedsplads for genanvendt elektronik, Refurbed, der lige nu sælger 250 procent flere laptops i forhold til resten af året.

 Studietiden nærmer sig hastigt, og snart åbner næsten en kvart million danske universitetsstuderende igen bøgerne og computeren.

For de mange studerende er et nyt skoleår normalt lig en spritny computer. Men i disse dage ser Refurbed for andet år i træk en helt anden tendens i de unges elektronikindkøb. Siden slutningen af juli i år er salget af virksomhedens genanvendte laptops steget med hele 250 procent i forhold til årets øvrige måneder.

De klimabevidste danske studerende indtager førstepladsen i indkøbet af genanvendt elektronik op til studiestarten og overhaler resten af Refurbeds europæiske markeder. Det glæder Emma Jefelt, talsperson i Refurbed Danmark.

Unge vælger genanvendte bærbare til studiestarten”Vi er utrolig glade for at se, at danske studerende prioriterer en grøn og prisvenlig studiestart, når de køber elektronik. I år er salget af laptops op til studiestart højere end nogensinde før, og jeg håber, at tendensen fortsætter, så vi kan bane vejen for et langt mere cirkulært forbrugsmønster – og ikke kun hos de unge studerende. For når vi køber genanvendt elektronik frem for ny, sparer vi klimaet for enorme mængder CO2,” siger Emma Jefelt, Refurbed Danmark.

Samme tendens afspejler sig i en dugfrisk opgørelse fra Danske Bank, der viser, at unges køb af genbrug er tredoblet på fem år. I 2023 oplevede Refurbed også et salgsboom op mod studiestarten, men i år er salget hele 70 procent højere end samme periode sidste år. Den stigende interesse for genanvendt elektronik har store fordele for både klima- og bankkontoen.

Sammen med det anerkendte forskningsinstitut Fraunhofer har Refurbed undersøgt miljøpåvirkningen af op til 10.000 elektronikprodukter i form af CO2-udledninger, vandforbrug og affald gennem hele produktets livscyklus. Ifølge undersøgelsen er det muligt at spare kloden for 83 procent CO2, 85 procent vand og 89 procent e-affald ved at købe en genanvendt laptop i stedet for en ny.

En dansk husstand har i gennemsnit 45 kilo elektronik liggende, som ikke har været i brug i mindst et år. Det viser en opgørelse fra Dansk Statistik. Derudover ender omkring 100.000 ton elektronik hvert år i skraldespanden i stedet for at blive repareret.

 

 

 

 

 

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>