Unity opruster på AI med ny kæmpe-lancering: “Kunstig intelligens vil revolutionere gaming industrien"
Hjem NYHEDER Unity opruster på AI med en ny kæmpe-lancering: “Kunstig intelligens vil revolutionere gaming industrien”

Unity opruster på AI med en ny kæmpe-lancering: “Kunstig intelligens vil revolutionere gaming industrien”

Af Redaktionen

Danskstartede Unity annoncerer en række nye AI-baserede produkter og løsninger, heriblandt en ny AI-markedsplads og to nye AI-platforme.

Lanceringen skal accelerere den digitale udvikling på tværs af brancher og gøre det endnu nemmere for udviklere at skabe indlevende og interaktive 3D-oplevelser. 

Danskstartede Unity, verdens førende platform til at skabe og udvikle 3D-indhold i realtid,  styrker nu deres position i markedet med lanceringen af en ny familie af AI-produkter. Blandt nyhederne er Unity Sentis og Unity Muse samt en ny AI-markedsplads.

“Vi forventer, at AI vil revolutionere spilbranchen, ligesom vi har set fra 3D, mobil og internettet, og vi ser en stigende efterspørgsel på flere AI-værktøjer fra vores udviklere. Med den nye AI-markedsplads i Unity Asset Store gør vi det lettere for udviklere ikke bare at få adgang til AI-løsninger, men også at vælge de rigtige, der passer til deres behov,”  siger John Riccitiello, CEO i i Unity. Han fortsætter:

“Vi forventer, at Unity Muse vil gøre udviklere 10 gange mere produktive, mens Unity Sentis vil hjælpe dem med at bringe deres kreationer til live med interaktiv intelligens på en måde, der aldrig før har været mulig.”

Tager 3D-oplevelser til næste niveau 

Unity opruster på AI med ny kæmpe-lancering: “Kunstig intelligens vil revolutionere gaming industrien"Unity Muse giver udviklere mulighed for at lave 3D-indhold i realtid betydeligt hurtigere end tidligere, når de laver spil, applikationer eller digitale tvillinger. De kan fx bruge en prompt til at beskrive, hvilke animationer eller assets, de gerne vil have, i stedet for selv at lave dem fra bunden.

Unity Sentis giver udviklere mulighed for at bruge AI-modeller i ethvert Unity-projekt på tværs af platforme.På den måde kan udviklere skabe interaktive og dynamiske oplevelser, præcis som de forestiller sig, uden at skulle bekymre sig om dyre cloud-omkostninger og forsinkelser.

Samtidig lancerer Unity en ny AI-markedsplads, som er tilgængelig i Unity Asset Store, der bl.a. tilbyder skræddersyede løsninger til at sætte yderligere skub i udviklingen af spil og interaktive oplevelser.

 

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>