Kaseya lancerer nye funktioner til flagskibsplatform
Hjem DATTO Kaseya lancerer nye funktioner til flagskibsplatform

Kaseya lancerer nye funktioner til flagskibsplatform

Af Redaktionen

IT Complete, der er Kaseyas it-administrationsplatform til MSP’er, bliver nu forstærket med tilføjelsen af blandt andet nye AI-applikationer og sikre betalingsmuligheder.

Det og meget mere bliver offentliggjort på Datto og Kaseyas brag af en it-konference: DattoCon i Miami.

For fulde huse til DattoCon har Kaseya netop lanceret en række nye funktioner til IT Complete, der skal gøre virksomhedens flagskibsplatform endnu stærkere som administrationsværktøj for managed service providers (MSP’er) og it-serviceleverandører. Sidste år købte Kaseya it-sikkerhedsvirksomheden Datto, og kunne derved tilføje en række sikkerheds- og backupværktøjer til IT Complete.

Til DattoCon, der i år blev afholdt i Kaseyas hjemby Miami, var 3.500 MSP’er, partnere og kunder fra hele verden mødt op til tre dages tekniske nyheder og netværk med ligesindede. Her blev de præsenteret for de mange funktioner i IT Complete, mens de delte erfaringer om udfordringer, løsninger og innovative tilgange til dét at arbejde med it.

Kaseya lancerer nye funktioner til flagskibsplatform

Fred Voccola

”I de 15 måneder, der er gået siden vores opkøb af Datto, har vi introduceret banebrydende funktioner for vores partnere, herunder værdifulde workflowintegrationer, og tilføjet hundredvis af nye funktioner til vores moduler i IT Complete. Vores fokus på at skabe produkter og funktioner, der giver vores partnere mulighed for at forbedre deres præstationer, er urokkeligt, og vi er glade for, at vi på DattoCon kunne løfte sløret for nogle af de mest spændende udviklinger i vores virksomheds historie,” siger Fred Voccola, der er CEO i Kaseya.

De nye funktioner i IT Complete tæller:

  • Cooper Bots: Virksomhedens første AI Engine, der blev introduceret i 2021, er Cooper Insights – en AI-assistent designet til at maksimere brugen af Kaseyas løsninger. Cooper sørger for vigtige sikkerhedsindstillinger og anbefaler værdifulde funktioner og integrationer, som kan optimere kundernes brug af platformen. Nu har Kaseya lanceret sin næste AI-applikation, der udnytter Cooper AI Engine: nemlig Cooper Bots. Denne løsning til automatisering af forretningsprocesser udnytter kraften i workflow-integrationer og AI-assistance til at handle på vegne af partnerne. Cooper Bots kan nemlig med et enkelt klik håndtere hundredvis af repetitive, arbejdskrævende opgaver, som teknikerne normalt står for, så de kan bruge deres tid på mere avancerede opgaver.
  • FLEXspend for Backup: MSP’er står over for stigende datamængder og efterspørger fleksible backup-løsninger. Kaseya introducerer derfor FLEXspend for Backup, der giver MSP-kunder fuld kontrol over deres backup-udgifter, når de migrerer til offentlige cloudplatforme som Microsoft Azure og AWS.
  • Sikre betalinger: 73 pct. af SMV’er, der accepterer online betalinger, er ikke PCI-kompatible. Samtidig mener 91 pct. af de SMV’er, der er kunder hos en MSP, at deres MSP er ansvarlig for at sikre, at SMV’en er kompatible. For at imødekomme dette lancerer Kaseya en ny Secure Payments-service, der eliminerer risikoen for, at MSP’ernes kunder ikke er PCI-kompatible. Løsningen forbedrer ikke kun Kaseya Security Suite men genererer også ekstra indtægter gennem optimering af betalingsmiljøet, som kræver minimal indsats i implementering og administration for MSP’erne.

 

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>