Nyt samarbejde mellem Zoom og NVIDIA baner vejen for hurtigere og mere skræddersyede AI-løsninger til blandt andet finans, sundheds- og den offentlige sektor.
Zoom Communications og teknologivirksomheden NVIDIA går sammen om at levere hurtigere, mere avanceret og målrettet AI til erhvervslivet.
Zoom udvider sin arkitektur med NVIDIA Nemotron Open Technologies, som skal drive AI Companion 3.0 på tværs af brancher som finans, sundhed og den offentlige sektor.
Samarbejdet introducerer en ny generation af hybride sprogmodeller – en AI-arkitektur, der intelligent fordeler forespørgsler mellem Zooms egne SLM’er (Small Language Models) og en finjusteret LLM (Large Language Model). SLM’erne er optimeret til lav latenstid og høj kvalitet inden for specifikke opgaver, mens LLM’en håndterer de mere komplekse behov. Resultatet er øget produktivitet, hurtigere responstid og lavere omkostninger for virksomheder.
Mere funktionalitet – lavere omkostninger
Zoom’s AI-ramme vælger automatisk den model, der passer bedst til den enkelte opgave. På den måde kan Zoom AI Companion udnytte NVIDIA’s avancerede AI-infrastruktur, -tjenester og software sammen med andre modeller for at levere nye funktioner og samtidig holde omkostningerne nede for kunderne.
Det inkluderer Zoom’s nye 49 milliarder parameter LLM, baseret på NVIDIA Nemotron og udviklet med NVIDIA NeMo-værktøjer for at opnå den bedste balance mellem hastighed, pris og nøjagtighed.
Den nye arkitektur giver både private virksomheder og offentlige organisationer mulighed for at udnytte åbne og lukkede modelinnovationer. Det sikrer hurtigere arbejdsgange, større effektivitet og bedre samarbejde i AI Companion.
Den nye tilgang udvider Zoom’s ydeevne i kraft af NVIDIA’s åbne modelinnovationer.
“Vi har øget vores hastighed og gjort vores modelvalg mere omkostningseffektive ved hjælp af NVIDIAs GPU’er og AI-softwarepakker. Det optimerer AI Companion’s kernefunktioner og forkorter time-to-market,” siger X.D. Huang, Chief Technology Officer hos Zoom.
“Med NVIDIA Nemotrons åbne teknologier kan vi accelerere udviklingen af vores enterprise-RAG-funktioner (retrieval-augmented generation). Det gør AI Companion i stand til at arbejde problemfrit med Microsoft 365, Microsoft Teams, Google Workspace, Slack, Salesforce og ServiceNow. Sammen kan vi levere sikre, skalerbare og kraftfulde AI-oplevelser til vores kunder,” forklarer X.D. Huang, Chief Technology Officer hos Zoom.
Samarbejdet skal fremskynde AI-innovation på tværs af brancher.
“Integrationen af NVIDIA Nemotron i Zoom AI Companion giver virksomheder som NVIDIA mulighed for at arbejde i et privat, kraftfuldt og personligt AI-miljø, der øger produktiviteten,” siger Kari Briski, vicepræsident for generativ AI-software hos NVIDIA.
Ansvarligt AI-fundament Zoom vil udvide AI-grænserne på en ansvarlig måde og planlægger at bruge NVIDIA Nemotron-ræsonneringsmodeller til at forbedre beslutningstagning og håndtere komplekse opgaver på tværs af møder, chat og dokumenter.
Modellerne gør AI Companion i stand til at tænke mere selvstændigt, automatisere arbejdsgange og levere intelligent assistance i hele virksomheden.
Partnerskabet lægger også grunden for fremtidige AI-løsninger, der gør det muligt for Zoom at udvide sine AI-kapaciteter til brancher som finans, sundhedsvæsen og offentlig sektor, hvor databeskyttelse er altafgørende.
Zoom har en klar politik for ansvarlig AI, hvor sikkerhed og privatliv er kernen i virksomhedens generative AI-funktioner. Zoom bruger ikke kunders lyd, video, chat, skærmdeling, vedhæftninger eller andet kommunikationsindhold (fx meningsmålinger, whiteboards og reaktioner) til at træne hverken Zoom’s egne eller tredjeparts AI-modeller.
Om Zoom
Zoom er en intelligent alt-i-en-samarbejdsplatform, der gør det let for virksomheder og private hurtigt at komme i kontakt med andre. Zoom Workplace – den AI-drevne samarbejdsplatform – er bygget til den moderne arbejdsplads som hjælp til at strømline kommunikation, øge medarbejderengagement, frigøre tid og ressourcer og optimere produktivitet. Zoom Workplace, som er drevet af Zoom AI Companion, tilbyder samarbejdsløsninger og funktioner som møder, teamchat, telefon, planlægning, whiteboard, Workvivo og meget mere på en samlet kommunikationsplatform. Den AI-drevne samarbejdsplatform styrker også Zooms værktøjer til forretningsydelser som salg marketing og kundeservice, herunder Zoom Contact Center, der har til formål at forbedre kunderelationerne på tværs af alle faser i kundens livscyklus. Zoom blev grundlagt i 2011, er børsnoteret (NASDAQ:ZM) og har hovedkontor i San Jose, Californien.
Læs mere på zoom.com





