Check Point Software Technologies har indgået et samarbejde med NVIDIA for at forbedre sikkerheden inden for AI-cloudinfrastruktur i stor skala.
Integrationen af den nye Check Point AI Cloud Protect-løsning med NVIDIA BlueField Data Processing Units (DPU’er) vil hjælpe med at stoppe trusler på både netværks- og hostniveau.
“I takt med at AI bliver mere og mere udbredt, er sikring af AI-clouds afgørende. NVIDIA BlueField 3 gør det muligt for innovative virksomheder som Check Point at tilbyde robuste sikkerhedsløsninger, der beskytter AI-cloud datacentre og samtidig sikrer maksimal AI-ydeevne,” siger Yael Shenhav, Vice President for netværksprodukter hos NVIDIA.
Den hurtige udbredelse af kunstig intelligens har revolutioneret produktivitet og innovation på mange arbejdspladser.
Det åbner dog også op for nye angrebsvektorer såsom installation af bagdøre i AI-modeller for at ændre deres output eller for at få uautoriseret adgang til AI-miljøet, dataeksfiltrering for at blotlægge intellektuel ejendom og DDoS-angreb for at forringe ydeevne og reducere kapacitet.
Disse trusler kompromitterer integriteten og sikkerheden af AI-systemerne, hvilket også kan svække den grundlæggende tillid til AI-opgaver, mens truslerne potentielt også kan påvirke andre dele af datacentret. Der er et kritisk behov for en ny tilgang til sikkerhed for at beskytte data i både deres traditionelle form og også selve AI-modellerne.
“Den øgede anvendelse af AI skaber mange fordele inden for blandt andet sundhed, uddannelse og finans. Samtidig stiger antallet og kompleksiteten af cyberangreb, mens de cyberkriminelle konstant leder efter nye måder, de kan sabotere AI-workloads i skyen på,” siger Gera Dorfman, der er Vice President for netværkssikkerhed hos Check Point. “Vi arbejder sammen med NVIDIA for at levere en ny og sikker AI-cloudløsning med Check Point AI Cloud Protect, der beskytter de mest private og følsomme AI-workloads mod cybertrusler.”
Check Point imødekommer disse risici sammen med NVIDIA ved at integrere indsigt i netværks- og hostsikkerhed og tilbyder en holistisk løsning, der beskytter AI-infrastrukturer mod både velkendte og nye cybertrusler. Denne integrerede tilgang hjælper med at sikre, at sikkerhedssystemet er opmærksomt på netværksaktiviteter og processer på hostniveau, hvilket er afgørende for at beskytte fremtiden for AI.
AI Cloud Protect er udviklet med NVIDIA BlueField 3 DPU, som understøtter en ny type af AI-cloud-datacentre og NVIDIA DOCA-softwareplatformen. Løsningen er designet til problemfri integration med NVIDIAs AI-økosystemer og indeholder:
- Robust forsvar mod AI-specifikke trusler: Gør det muligt for virksomheder at beskytte sig mod modelinversion, modeltyveri og andre angrebsvektorer med hidtil uset effektivitet.
- Skalérbar og problemfri integration: Nem implementering på tværs af forskelligartede AI-miljøer, hvilket sikrer, at sikkerhedsprocedurerne udvikles i takt med organisationens behov.
- Kompromisløs ydeevne: Sikrer, at AI-drift fortsætter uforstyrret med sikkerhedsprocesser, der kører diskret og udnytter NVIDIAs teknologiske infrastruktur uden at påvirke AI-ydeevnen.
Læs mere om Check Point AI Cloud Protect-sikkerhedsløsningen og dens integration med NVIDIA BlueField-teknologi her: https://www.checkpoint.com/ai/cloudprotect/