Den globale teknologivirksomhed OnePlus lancerer officielt flagskibsmodellen OnePlus 15R, mid-range tabletten OnePlus Pad Go 2 og det tyndeste OnePlus-ur til dato, OnePlus Watch Lite.
Nu kan OnePlus 15R, OnePlus Pad Go 2 og OnePlus Watch Lite forudbestilles hos udvalgte forhandlere i Danmark.
Hjertet i flagskibsmodellen OnePlus 15R er chipsettet Qualcomm Snapdragon 8 Gen 5, der er udviklet og optimeret over 24 måneder af Qualcomm og OnePlus. OnePlus 15R er den første enhed, der lanceres globalt med Snapdragon 8 Gen 5 og opnår 36 % hurtigere CPU-hastigheder, 11 % hurtigere GPU-hastigheder og 46 % bedre AI-ydeevne end chipsettet fra forrige generation. Den nye smartphone er også udstyret med LPDDR5X Ultra RAM og UFS 4.1 ROM for lynhurtige hastigheder ved oprettelse, kopiering eller flytning af data.
Med sit 7.400 mAh-batteri kan OnePlus 15R bryste sig af at have det største OnePlus-batteri nogensinde. Til sammenligning har OnePlus 15, der blev lanceret tilbage i november, et 7.300 mAh batteri. Batteriet er udstyret med OnePlus’ 80W SUPERVOOC-hurtigopladning, der bevarer mindst 80 % kapacitet efter fire års brug. Takket været Silicon Nanostack-teknologi, med 15 % siliciumindhold i anoden, opnår batteriet en fremragende energitæthed.
OnePlus 15R har også OnePlus’ hurtigste opdateringsfrekvens med en 165Hz LTPS 1.5K AMOLED-skærm, der måler 6,83 tommer og har 450 pixels per tomme. Skærmen kan nå op til 1800 nits lysstyrke og helt ned til 1 nit med Reduce White Point aktiveret. Ultralyds-fingeraftrykssensoren låser hurtigt telefonen op, og en dedikeret Touch Response-chip garanterer, at skærmen er særlig følsom takket være en brancheførende touch-samplingrate på 3200Hz.
Med OnePlus 15R er det nemt at indfange de vigtige øjeblikke i høj kvalitet. Den nye smartphone er udstyret med et 32 megapixel selfie-kamera med autofokus og et 50 megapixel hovedkamera med samme IMX906-sensor, som også findes i OnePlus 15, samt en 8 megapixel ultravidvinkelsensor med et 112 graders synsfelt. Hardwaren kombineres med den nye OnePlus DetailMax Engine. OnePlus 15R optager 4K-video med op til 120 billeder pr. sekund, og videoklippene kan derefter redigeres direkte på enheden.
OnePlus 15R kommer i farverne Charcoal Black og Mint Breeze. Charcoal Black skaber et stilrent look med en varm, blød finish, mens Mint Breeze er en frisk grøn med et subtilt skær. Begge udgaver har Velvet Glass-teknologi, hvilket giver en fantastisk følelse i hånden. OnePlus 15R har desuden opnået fire forskellige IP-klassificeringer: IP66, IP68, IP69 og IP69K. Det gør den robust og klar til alle hverdagens udfordringer.
OnePlus Pad Go 2 giver 15 timers video og 53 timers musik
Uanset om tabletten skal bruges til arbejde, gaming eller til at se film, leverer OnePlus Pad Go 2 en fremragende og medrivende oplevelse via sin skærm på 12,1″ (30,73 cm). Skærmens 7:5 ReadFit-format og massive 88,5 % screen-to-body-forhold arbejder sammen for at give en behagelig oplevelse uden behov for at zoome ud eller ind. Skærmen har desuden 284 pixels per tomme, 98 % DCI-P3-farvedækning og 900 nits HBM-lys og understøtter Dolby Vision.
OnePlus Pad Go 2 drives af et MediaTek Dimensity 7300-Ultra octa-core chipset, fremstillet med en avanceret 4 nm-proces. Det betyder, at OnePlus Pad Go 2 leverer kraftfuld og pålidelig ydeevne, der også er TÜV SÜD Fluency-test-certificeret. OnePlus Pad Go 2 har også et massivt 10.050 mAh-batteri med 33W SUPERVOOC-opladning, som giver op til 15 timers video, 53 timers musik eller hele 60 dages standby-strøm. Batteriet er så stort, at det endda understøtter omvendt kabelopladning, så en telefon kan oplades via tabletten.
OnePlus Pad Go 2 er det første medlem af OnePlus Pad Go-serien, der understøtter stylus, hvilket åbner op for at udfolde kreativiteten. OnePlus Pad Go 2 stylus sælges separat og leverer lav latenstid, høj følsomhed og hurtig opladning. Ti minutters opladning fra 0 % batteri giver nok strøm til en halv dags brug.
AI Recorder og AI Summary er nogle af de AI-værktøjer, der følger med. De giver adgang til Open Canvas, der gør det nemt skifte mellem op til tre vinduer med to apps åbne og en tredje i et flydende vindue.
Den nye tablet fås i farverne Lavender Drift og Shadow Black. Lavender Drift har diskrete lavendeltoner og fine riller, der skaber et dynamisk farvespil, når lyset rammer overfladen. Shadow Black har en ultraglat mat finish, som giver et moderne udtryk. Shadow Black-modellen er også den første OnePlus-tablet med en SIM-kortbakke, hvilket muliggør at skabe forbindelse til 5G-netværk og foretage opkald, sende beskeder og gå online alle steder direkte fra tabletten. Placeres OnePlus Pad Go 2 i nærheden af en OnePlus-telefon, kan tabletten også dele telefonens dataforbindelse, samtidig med at den bruger 30 % mindre af telefonens batteri end traditionel hotspot-deling.
OnePlus Watch Lite er det tyndeste OnePlus-ur til dato
Med sit ultratynde design, der måler kun 8,9 mm i tykkelse og vejer 35 gram, er OnePlus Watch Lite ideel til de personer, der ønsker et elegant smartwatch uden at gå på kompromis med funktionerne. Via et 60-sekunders wellness-tjek får brugeren et omfattende øjebliksbillede af sin hjertesundhed, søvnkvalitet og mentale velvære.* I kombination med en ’Mind and Body’-evaluering, der analyserer kroppens mønstre for at vurdere daglig stress og energiniveauer, overvåger uret aktivitet, hvile og stressniveau. Herefter sender det notifikationer med konkrete, handlingsorienterede indsigter.
Med over 100 sportsfunktioner understøtter OnePlus Watch Lite en bred vifte af aktiviteter. Uret har 12 professionelle sports-tilstande såsom løb, tennis, badminton og sjipning. Til de løbeglade brugere beregner uret automatisk laktattærsklen efter en løbetur. Uret er også udstyret med Dual-Band GPS (L1/L5) for præcis lokationssporing og en pulsudsendelsesfunktion, der sender realtidsdata til kompatibelt træningsudstyr.
OnePlus Watch Lite er udstyret med et strømlinet Real-Time Operating System (RTOS), der sikrer en optimeret ydeevne og batterieffektivitet. Uret, der giver op til 10 dages batteritid, kan også forbindes til to telefoner på samme tid, både to Android-enheder eller en Android- og en iOS-enhed.
Med over 350 urskiver at vælge imellem, er der rig mulighed for at personliggøre sit ur. Den 316L urkasse i rustfri stål sikrer en god robusthed og en premium finish. Uret fås i Silver Steel og Black Steel med matchende fluoroelastomer-remme. Uret har en 1,46″ AMOLED-skærm med op til 3.000 nits maksimal lysstyrke i sportstilstand og Aqua Touch-teknologi, der sikrer, at skærmen stadig kan bruges selv med våde hænder.
Priser og tilgængelighed
OnePlus 15R
OnePlus 15R kan forudbestilles fra i dag den 17. december 2025 hos udvalgte forhandlere, med åbent salg fra den 15. januar 2025. Den nye telefon er prissat til:
Proshop:
- 12GB + 256GB: Vejl. udsalgspris 5.499 kr. (særpris ved lancering: Spar 700 kr. og få en gratis oplader med til og med den 31. januar 2026).
- 12GB + 512GB: Vejl. udsalgspris 6.299 kr. (særpris ved lancering: Spar 1000 kr. og få en gratis oplader med til og med den 31. januar 2026).
Power:
- 12GB + 256GB: Vejl. udsalgspris 5.499 kr.
- 12GB + 512GB: Vejl. udsalgspris 6.299 kr.
Elgiganten:
- 12GB + 256GB: Vejl. udsalgspris 5.499 kr.
- 12GB + 512GB: Vejl. udsalgspris 6.299 kr. (særpris ved lancering: Spar 700 kr. og få en gratis oplader med til og med den 31. januar 2026)
CBB:
- 12GB + 256GB: Vejl. udsalgspris 5.499 kr.
Telenor:
- 12GB + 256GB: Vejl. udsalgspris 5.499 kr.
OnePlus Pad Go 2
OnePlus Pad Go 2 kan forudbestilles fra i dag den 17. december 2025 hos udvalgte forhandlere, med åbent salg fra den 24. december 2025. Den nye tablet er prissat til:
Proshop
- 8GB + 128GB: Vejl. udsalgspris 2.799 kr. (Særpris ved lancering: Spar 600 kr. til og med 31. januar 2026).
- 8GB + 256GB: Vejl. udsalgspris 3.499 kr. (Særpris ved lancering: Spar 600 kr. til og med 31. januar 2026).
OnePlus Watch Lite
OnePlus Watch Lite kan forudbestilles fra i dag den 17. december, med åbent salg fra den 24. december 2025. Det nye smartwatch er prissat til:
Proshop
- Vejl. udsalgspris 1.399 kr. (Særpris ved lancering: Spar 200 kr. til og med 31. januar 2026).
*Et 60-sekunders wellness-tjek er kun beregnet el generel velvære og fitnessformål. Den er ikke beregnet el brug ved diagnosecering, behandling eller håndtering af nogen medicinsk elstand eller sygdom. Konsulter venligst en sundhedsfaglig professionel for rådgivning.





