a68125af d463 4ef9 bfe4 66f95fd7f0c1 sdsdsd
Hjem TEKNIKNetcompany bliver motoren bag Heathrows digitale ambitioner

Netcompany bliver motoren bag Heathrows digitale ambitioner

Af Redaktionen

Europas travleste lufthavn og en af verdens største megahubs, Heathrow Lufthavn, har valgt Netcompany som sin digitale hovedpartner.

Med samarbejdet påbegynder Heathrow en ambitiøs rejse, der skal skabe en ny og forbedret oplevelse for de flere end 80 millioner rejsende hvert år.

Netcompany er blevet valgt til at udvikle Heathrow Lufthavns nye digitale rygrad gennem AIRHART. Med platformen, der allerede understøtter flere af Europas førende lufthavne, samler Netcompany alle systemer og realtidsdata i ét fælles overblik. Resultatet er en øget operationel indsigt, mere intelligent AI-baseret beslutningsstøtte og mere strømlinede arbejdsgange, der sikrer en mere effektiv, sikker og smidig lufthavnsdrift.

a68125af d463 4ef9 bfe4 66f95fd7f0c1 sdsdsdAftalen illustrerer den stigende betydning i at vælge fremtidssikrede, europæiske digitale løsninger, hvilket blandt andet var et centralt budskab i Netcompanys Stand Tall Europe-kampagne. Som en førende europæisk it-virksomhed fortsætter Netcompany med at styrke Europas digitale suverænitet og skabe innovation, der gør en forskel verden over.

”Vi er stolte over at blive valgt til at transformere Heathrows digitale økosystem. Som Europas mest travle lufthavn og en central del af Storbritanniens infrastruktur har Heathrow brug for en partner og platform, der er robust, sikker og skaber fremtidig vækst. Med vores platform, der bruger prædiktiv AI og laver et situationsoverblik, kan vi både styrke den daglige drift og skabe nye muligheder for udvikling. Den skal være med til at forandre, hvordan store lufthavne drives og dermed gøre Heathrow til en frontløber som digital lufthavn, der sætter nye globale standarder for hele industrien,” siger André Rogaczewski, CEO og co-founder, Netcompany.

AIRHART er allerede i drift i store europæiske lufthavne som København og München, hvor platformen er kernen i al den forretningskritiske lufthavnsdrift i stor skala.

“Som en af verdens travleste lufthavne og Storbritanniens eneste hub er det afgørende, at den teknologi, der understøtter vores drift er fremtidssikret, så vi både får gavn af den nu, men at den også positionere os stærkt i fremtiden. Derfor er vi glade for at indgå partnerskab med Smarter Airports og Netcompany om at tage AIRHART-platformen i brug. Den giver os en fleksibel og samlet ramme til at drive de mest kritiske processer, og den bliver en central brik i vores arbejde for at skabe en endnu bedre oplevelse for passagerer og kunder i mange år fremover,” siger Javier Echave, Chief Operating Officer, Heathrow Lufthavn.

Denne mangeårige aftale er et markant skridt mod at gentænke den globale lufthavnsdrift og positionerer Heathrow som frontløber for, hvordan digital innovation kan transformere kritisk infrastruktur verden over.

Om aftalen

Aftalen om AIRHART i Heathrow omfatter leverancen af en moderne orkestreringsplatform, der bliver rygraden i en række centrale driftsfunktioner, herunder:

  • Airport Operational Database (AODB) – erstatter Heathrows eksisterende systemer med et nyt og fremtidssikret datafundament.
  • Airport Collaborative Decision Making (A-CDM) – styrker samarbejdet og giver et fælles operationelt overblik på tværs af lufthavnens aktører.
  • Airport Operations Plan (AOP) – sikrer en forudsigende og løbende optimeret driftsplan, der følger europæiske og globale standarder

Mens disse kapabiliteter bliver leveret som en del af aftalen, ligger den bredere betydning i Heathrows implementering af AIRHART Airport Operations Orchestration Platform (AOOP-modellen), som fremtidssikrer lufthavnens drift gennem en skalerbar platform, der kan udvikle sig i takt med ændrede behov, branchens innovation og anvendelsen af avancerede teknologier som kunstig intelligens.

 

 

Heathrow er Storbritanniens internationale port til verden og den største lufthavn i Europa.
Med ruter til 230 destinationer fordelt på 85 lande håndterer lufthavnen dagligt mere end 200.000 passagerer på omkring 1.300 fly.

Heathrow spiller en afgørende rolle som landets centrum for handel, turisme og internationale forbindelser.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>