Ny undersøgelse fra Proton viser, at geopolitisk uro får flere danskere til at vælge europæiske digitale alternativer.
Europas afhængighed af amerikansk teknologi vækker stigende bekymring blandt danskerne.
Det viser en ny undersøgelse fra Proton, hvor 85 % af de adspurgte svarer, at Europa er blevet for afhængig af amerikanske techvirksomheder, og 87 % er bekymrede over denne afhængighed. Næsten halvdelen, 49 %, er mere bekymrede i dag end for et år siden.
Undersøgelsen peger samtidig på en klar bevægelse mod europæiske alternativer. Blandt dem, der har fulgt den seneste udvikling mellem USA og Europa, siger 67 %, at spændingerne gør dem mere tilbøjelige til at se mod europæiske digitale tjenester. De vigtigste grunde er ønsket om at få data beskyttet efter europæisk lovgivning og at støtte europæisk økonomi og arbejdspladser.
Amerikansk tech dominerer stadig, men tilliden vakler
Selvom amerikanske tjenester fortsat fylder meget i danskernes hverdag, er tilliden under pres. Et stort flertal af de adspurgte har inden for de seneste 30 dage brugt tjenester som Gmail (71 %), Outlook/Hotmail (46 %), WhatsApp (34 %) og Google Drive (30 %).
Alligevel er der en tydelig spænding mellem danskernes digitale vaner og det, de efterspørger. Næsten alle peger på sikkerhed mod hacking og svindel, databeskyttelse og brugervenlighed som afgørende, når de vælger digitale tjenester. De amerikanske platforme fylder stadig mest i hverdagen, men flere er begyndt at stille spørgsmål ved, hvad afhængigheden betyder for privatliv, kontrol og sikkerhed.
Det er især sociale medier, der vækker bekymring. 53 % svarer, at de er særligt opmærksomme på risikoen her. Derefter følger e-mail (46 %), cloudlagring og browsere (henholdsvis 31 % og 30 %), beskedtjenester (24 %) og app-stores (19 %).
Samtidig vurderer 87 %, at Europa i høj eller nogen grad er afhængig af amerikansk teknologi. Bekymringen rækker også ud over Danmark. I Storbritannien svarer 74 %, at de er bekymrede over afhængigheden, mens tallet i Tyskland er 90 %.
For mange er det ikke længere en abstrakt diskussion. I Danmark siger 49 %, at de i dag er mere bekymrede end for et år siden ved at bruge digitale tjenester med base i USA. Det samme gælder 42 % i både Tyskland og England.
Flere ser mod europæiske alternativer
Interessen for europæiske alternativer vokser. Blandt dem, der i højere grad vil vælge europæiske tjenester, peger 49 % på ønsket om at støtte europæisk økonomi og beskæftigelse. 48 % fremhæver, at data skal være beskyttet efter europæiske regler, 47 % peger på større tillid til, hvordan data bliver behandlet, og 45 % nævner bedre databeskyttelse.
Udviklingen handler dermed om mere end databeskyttelse alene. For mange handler den også om, hvor man placerer sin tillid – og hvilke virksomheder og samfund man ønsker at styrke gennem sine digitale valg.
“Undersøgelsen peger på et tydeligt skifte. Den geopolitiske udvikling får flere europæere til at se digital uafhængighed og databeskyttelse som to sider af samme sag. Et stigende antal europæere er blevet mere tilbageholdende med at placere deres data hos amerikanske leverandører, hvis rammevilkår og interesser ikke nødvendigvis flugter med europæiske krav til privatliv og regulering. Det understreger behovet for stærke europæiske alternativer,” siger Raphaël Auphan, COO i Proton.
Selvom interessen er stigende, er der stadig barrierer. 42 % siger, at de mangler kendskab til alternativerne, 41 % peger på vaner og rutiner omkring de tjenester, de allerede bruger, og 27 % er usikre på, om alternativerne spiller sammen med deres øvrige systemer og tjenester.
Alligevel er der tegn på, at udviklingen er i gang. 43 % af de adspurgte siger, at de planlægger at udskifte mindst én amerikansk tjeneste med en europæisk. I Storbritannien gælder det 42 %, mens tallet i Tyskland er 30 %.
Undersøgelsen peger også på en forventning om, at virksomhederne går forrest. 65 % mener, at europæiske virksomheder bør vise vejen ved selv at bruge lokale digitale tjenester, og 66 % mener, at europæiske SMV’er i højere grad bør prioritere europæiske techplatforme.
Tendensen kan allerede mærkes i markedet. Proton har oplevet en markant stigning i antallet af nye brugere i Europa, herunder næsten 80 % flere tilmeldinger til Proton Mail og Proton Drive i Norden. Ifølge virksomheden hænger væksten blandt andet sammen med, at flere aktivt søger alternativer til økosystemerne fra Google, Apple og Microsoft.
I Danmark har Proton registreret en vækst i nye oprettelser på over 100 % i en periode præget af øgede spændinger omkring Grønland. Ifølge Proton er det en del af en bredere nordisk udvikling, hvor digital suverænitet og afhængighed af amerikansk teknologi fylder stadig mere.
Metode
Undersøgelsen er gennemført af Proton i marts 2026 blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen i Danmark, Tyskland og Storbritannien med 1.000 voksne respondenter i hvert land. Stikprøverne er afbalanceret efter blandt andet alder, køn, geografi og indkomst. Besvarelserne er indsamlet anonymt og analyseret samlet. Undersøgelsen kortlægger holdninger til digitale tjenester, herunder syn på databeskyttelse, tillid og afhængighed af udenlandske teknologivirksomheder. Procenter summerer ikke nødvendigvis til 100 på grund af afrunding og spørgsmål med flere svarmuligheder.
Om Proton
Proton blev grundlagt i 2014 i Schweiz af forskere, der mødtes hos CERN. Protons vision er at bygge et internet, hvor privatliv er standarden – understøttet af et økosystem af tjenester, der er tilgængelige for alle, hvor som helst og når som helst. Protons første produkt, Proton Mail, er nu den største krypterede e-mailtjeneste i verden. Supplerende produkter som Proton VPN, Proton Calendar, Proton Drive og Proton Pass benytter den samme avancerede kryptering til at give brugerne fuld kontrol over, hvordan og med hvem deres data deles. Alle Protons produkter er open source og er udviklet af et team på over 500 mennesker, støttet af et aktivt fællesskab i mere end 180 lande. Proton Foundation, en nonprofitorganisation med base i Genève, Schweiz, er hovedaktionær i Proton. I dag gør Proton privatliv tilgængeligt for alle og beskytter over 100 millioner konti, inklusive konti tilhørende journalister, nogle af verdens største organisationer og almindelige mennesker over hele verden.
