AI-visionsudspil skal sætte retningen for Danmark

Med fem stærke forslag sætter IT-Branchen med nyt AI-visionsudspil en klar retning for, hvordan Danmark i langt højere grad kan omfavne AI og fremtidens teknologier til gavn for hele landet.

”Vi kommer ikke udenom, at vi som samfund mangler arbejdskraft og har et stigende behov for at prioritere vores knappe ressourcer på mange forskellige områder. Det kan vi kun håndtere ved at arbejde smartere i stedet for at arbejde mere. Og her spiller brugen af kunstig intelligens en stor rolle,” siger Bent Dalager, partner for NewTech i KPMG og forperson for IT-Branchens policy board for NewTech.

Store sprogmodeller som ChatGPT og Bard har i løbet af det seneste års tid givet AI det helt store folkelige gennembrud. En analyse fra McKinsey vurderer, at hele 62% af danskernes arbejdstid kan automatiseres, og at teknologi kan overtage arbejdsopgaver svarende til 20% af de timer, som danskerne arbejder i dag.

Omregnet svarer det til et dansk velstandsboost på mellem 230-290 mia. kr.

”Muligheder for at gøre vores liv bedre, sundere og grønnere ved at bruge teknologien rigtigt, er så store, at vi bliver nødt til at forholde os til dem både personligt, erhvervsmæssigt og ikke mindst politisk. Derfor kommer vi nu med fem centrale forslag, der skal styrke Danmarks køreplan for AI,” udtaler Erik David Johnson, Principal AI Specialist hos Delegate og viceforperson i IT-Branchens policy board for NewTech.

Helt konkret foreslår IT-Branchens følgende:
1. AI skal være en borgerrettighed
2. Dansk fodaftryk i AI-sprogmodeller
3. Flere og bedre data
4. Ny AI Impact Fond
5. Alle skal lære om AI

1. AI skal være en borgerrettighed

Effektiv regulering og lovgivning er afgørende for at skabe en bæredygtig teknologisk fremtid og et samfund, som vi alle ønsker at leve i.

”Med regulering kan vi begrænse uønsket adfærd, men vi kan også bruge det til at fremme en adfærd, som vi gerne vil have mere af. AI har potentialet til at kunne hjælpe tusindvis af mennesker hurtigere og bedre, og derfor synes vi, at AI skal være en borgerrettighed inden for udvalgte områder,” fortæller Bent Dalager.

IT-Branchen foreslår, at:

• AI indføres som en borgerrettighed på udvalgte områder. Den offentlige sektor skal gennem AI-positiv regulering forpligtes til på en række områder at stille AI-løsninger til rådighed. Det skal ske på områder, hvor der er evidens for, at AI kan hjælpe flere, hurtigere og bedre.

  Et eksempel på positiv lovgivning kunne være, at i år 2026 har patienter ret til at få en AI second opinion, AI-diagnosticering og -scanninger for de fem mest udbredte kræftsygdomme, hvor AI-reviews performer på samme niveau eller bedre end de lægefaglige eksperter.

• Danmark ikke går enegang på AI-området f.eks. i forbindelse med implementeringen af EU’s AI Act ved at indføre yderligere restriktiv og begrænsende national særlovgivning for AI

2. Dansk fodaftryk i AI-sprogmodeller

Med den store udbredelse af store AI-baserede sprogmodeller, har vi brug for at sikre, at modellerne også afspejler dansk kultur, kontekst og værdier med afsæt i danske data.

”Vi har en stor opgave med at sikre, at de tilgængelige AI-tjenester er lige så effektive på dansk som på engelsk, hvis ikke Danmark skal sættes tilbage i AI-kapløbet. Derfor er det også vigtigt, at vi sikrer et solidt dansk fodaftryk i sprogmodellerne,” forklarer Erik David Johnson.

IT-Branchen foreslår, at der:

• Indgås partnerskab og samarbejdsaftaler med udvalgte udbydere af de mest anvendte sprogmodeller om finjustering af deres modeller på dansk, så vi har adgang til konkurrencedygtige danske sprogmodeller med høj funktionalitet. Eksempelvis har Island allerede indgået sådant et partnerskab med OpenAI.
• Afsættes 30 mio. kr. til at straks at gå i gang med at udvikle omfattende piloter for en national dansk sprogmodel, grundlagt på open source. Modellen skal være finjusteret med dansk sprogligt indhold og yderligere optimeret i forhold til danske normer, kultur og værdier. Dertil kommer omkostninger til drift og vedligeholdelse af modellen. Danmark har ikke ressourcerne til selv at udvikle og vedligeholde en sprogmodel, som er trænet fra bunden, da det kræver massive investeringer. Målsætningen er bedre at kunne afspejle og forstærke dansk kulturel og sproglig identitet samtidig med at kunne levere teknologiske kompetencer på niveau med de internationale modeller samt fremme Danmarks teknologiske uafhængighed. En dansk sprogmodel vil særligt være værdifuld inden for sektorer som bl.a. uddannelse, sundhed, kultur, jura og retsområdet. Pilot-arbejdet skal give viden om, hvad den bedste teknologi og metode vil være, hvilke omkostninger det vil indebære og hvilken brug man kan forvente, hvis man tager næste skridt og sætter en national sprogmodel i produktion til brug for såvel offentlige som private virksomheder.
• Kortlægges og rekvireres nationale data til træning af sprogmodeller med henblik på at få dansk som sprogområde bedst muligt repræsenteret i nye og eksisterende sprogmodeller. Aftaler om eventuel betaling for træningsdata bør ske på EU-niveau og ikke via national regulering.
• Årligt afsættes 25 mio. kr. målrettet forskning i AI-sprogmodeller og et stærkere dansk aftryk i udvalgte sprogmodeller.

3. Flere og bedre data

Danmark har en lang tradition for offentlig dataindsamling med førende dataregistre af høj datakvalitet fx inden for sundhedsdata. Men vi formår ikke i tilstrækkeligt omfang at få omsat de offentlige data til nye løsninger og forretningsmuligheder, der kan skabe mere velfærd og nye vækstmuligheder.

Det haster med andre ord at få sat mere struktur på vores data, hvis det ikke skal
gå udover vores innovation og konkurrenceevne.

IT-Branchen foreslår, at:

• Der udarbejdes tværgående og ensartede retningslinjer for alle offentlige aktørers indsamling og håndtering af data, herunder standarder og processer for datakvalitet, datas livscyklus samt dataetik og-sikkerhed for at skabe solidt grundlag for bedre datastyring og øget dataanvendelse.
• Der laves en kortlægning af, hvilke datakilder og -tiltag, som skaber mest værdi for samfundet og hvor vores ressourcer giver størst effekt i forhold til bl.a. frikøb af offentlige data, data til træning af sprogmodeller mv.
• De juridiske rammer for deling af data på tværs af og mellem sektorer styrkes og smidiggøres, så tilgængeligheden af data øges.
• Der arbejdes på at skabe incitamenter og nem adgang for virksomheder til frivilligt at dele et udvalg af deres ikke-forretningskritiske data

4. Ny AI Impact Fond

Vi har behov for at udbrede de AI-løsninger, som er velafprøvede og har dokumenteret effekt, og som med få omkostninger og ressourcer kan skaleres på tværs af staten, regioner og/eller kommuner.

AI-løsninger, der virker godt ét sted, skal komme borgere og virksomheder til gavn uanset, hvor man bor i Danmark.

Med en national AI Impact Fond er formålet at skabe øget incitament til at samarbejde på tværs af den offentlige sektor om skalering af de AI-løsninger.

IT-Branchen foreslår, at:

• Der oprettes en AI Impact Fond, hvor der afsættes 100 mio. kr. årligt til at udbrede og indkøbe allerede afprøvede AI-løsninger på nationalt plan i den offentlige sektor, særligt inden for områder hvor der efterspørges arbejdskraft, så ressourcer frigøres til andre presserende opgaver i det offentlige. IT-Branchen har gennem flere økonomiske analyser estimeret, at der kan frigives 10.000 årsværk ved at indføre arbejdskraftbesparende teknologier med bl.a. AI-løsninger.
• Der sker en regeloprydning i den nuværende regulering, så det er muligt at få værdi og skalere de igangsatte og succesfulde AI-signaturprojekter i det offentlige udover pilotfasen.
• Den foreslåede regulatoriske sandkasse for kunstig intelligens i regeringens nye digitaliseringsstrategi også etableres med henblik på at fremme innovation, så startups, virksomheder, myndigheder m.fl. kan eksperimentere, udvikle og teste nye AI-løsninger inden de lanceres på markedet og inden for en friere regulatoriske ramme. Succesfulde AI-projekter fra sandkassen skal indgå i AI Impact Fonden mhp. en bredere skalering.

5. Alle skal lære om AI

Vi ser ind i en fremtid, hvor vi i langt højere grad skal gå fra ”at lære at svare rigtigt” (skabe produktet) til ”at lære at spørge på den rigtige måde” (skabe processen).

Dette bliver en ny og vigtig kompetence i fremtidens arbejdsmarked og samfund. Vi skal derfor udbygge vores kompetencer gennem hele livet og klædes på til arbejdet med AI og nye teknologier.

Særligt skal vi have fokus på at hjælpe de mange ikke-digitale SMV’er godt i gang med at bruge AI til at styrke deres forretning på både kort og langt sigt.

IT-Branchen foreslår, at:

• Faget ”Teknologiforståelse” indføres som en faglighed og et obligatorisk fag i folkeskolen og på de gymnasiale uddannelser.
• Der investeres massivt i digitale færdigheder og teknologisk efteruddannelse som del af regeringens og arbejdsmarkedets parters trepartsaftaler om voksen-, efter- og videreuddannelsesområdet fx gennem etablering af tværgående AI-Labs.
• Der afsættes en årlig pulje på 25 mio. kr. til udrulning af AI-løsninger målrettet små og mellemstore virksomheder via programmet SMV:DIGITAL. Derudover bør der udarbejdes guides og best practices ift. hvordan SMV’er kommer godt i gang med at bruge AI til at skabe ny værdi i deres virksomheder.